SINDSSYGDOM I DEN CLASSISKE OLDTID

52 Motivering saa slet, at man snarere skulde anse dens Talsmænd for selv at være gale end for Læger. Der advares ogsaa imod hensynsløst at binde den syge, hvad der let kan give ham et Chok; man maa hellere holde ham i Sengen med Hænderne. Mod stærke Sovemidler som Valmue advares med den Begrundelse, at de fremkalder Tunghed i Hovedet. De hos Celsus anbefalede Hovedbade med Rosenolie o. 1. fraraades, fordi de er restringerende istedenfor relaxerende; af lignende Grunde forkastes afkølende Midler, som siges at være anbefalede af Aristoteles og Diokles; deres Anvendelse beror paa den Misfor- staaelse, at den indvendige Hede hos Patienten er Sygdommens Aarsag, medens den i Virkeligheden kun er et Symptom; Afkøling forværrer Tilstanden ved at fortætte Legemet. Aareladning maa ikke drives for vidt, og Arteriotomi er absolut forkastelig som unyttigt Plageri. Heller ikke Anvendelsen af Klysterer og stærke diuretiskeog afførendeMidler billigerSoranos. At opmuntre de deprimerede og nedstemme de over- stadige ved Fløjtespil, hvortil man har anbefalet hen- holdsvis den phrygiske og den doriske Tonart, er farligt, da Erfaringen viser, at Fløjtespil kan virke ophid- sende endog paa sunde Mennesker. Saadanne Midler som at lade den sindssyge beruse sig eller prygle ham kan kun gjøre ondt værre. Udførligt polemiseres der mod den Mening, at man skal se at gjøre den sinds- syge forelsket. Det er jo dog »den nøgne Sandhed«, at Vanvid ofte opstaar af Forelskelse; saaledes er det forekommet, at en er gaaet ned i Underverdnen af Kjærlighed til Underverdnens Dronning Proser-