SINDSSYGDOM I DEN CLASSISKE OLDTID

57 Sindssyge1) og Hæmorrhoidalblødningers gavnlige Ind- flydelse.2) Det bemærkes,3) at de sindsforvirrede ogsaa glemmer deres legemlige Fornødenheder som Vand- ladning, Stolgang, Mad og Drikke; selv naar de har forlangt noget, glemmer de at spise, bliver staaende med Natpotten i Haanden uden at bruge den eller bliver siddende paa Natskrinet, indtil deres Omgivel- ser minder dem om at rejse sig. Denne Tilstand belyses træffende ved Sammenligning med momentan Aandsfraværelse hos sunde; naar man under rask Gang med et bestemt Formaal kommer til at tænke paa noget, der optager en stærkt, gaar man uvilkaar- ligt langsommere, indtil man besinder sig paa sit Ærinde og concentreren sin Opmærksomhed paa at gaa raskt til. Paa lignende Maade sammenlignes4) maniakalske Anfald med heftige Udbrud af Vrede hos ellers normale Mennesker, der i Forbitrelse slaar og sparker, river deres Klæder itu, slaar Vinduer og Døre ind, bider i Sten og Nøgler osv. Om Melancholi findes der noget talrigere og ud- førligere Udtalelser hos Galenos, skjønt han ogsaa her i Hovedsagen holder sig til Hippokrates. Melan- cholien er en chronisk Lidelse,5) som fremkaldes ved den sorte Galdes Kulde og Tørhed.6) Som allerede Hippokrates har bemærket, er den nær beslægtet med XVI S. 382, 26—27 o. a. St. 2) XVI S. 459 o. a. St. s) VII S. 789. 4) V S. 22. 5j xvir2 s. 385. 6) I S. 522.