SINDSSYGDOM I DEN CLASSISKE OLDTID

————— 58 Epilepsi.1) De, der har Disposition til Melancholi, maa vogte sig for forskjellige Spiser, der nærer den sorte Galde, som f. Ex. Kjød, især Oxekjød, Harer og Vildsvin, nedsaltede Ting, Kaal,2) Eddike.3) Fra sin egen Praxis anfører Galenos et Exempel paa, at kjønslig Afholdenhed kan medføre en melancholsk Sindstilstand.4) Taushed og Indesluttethed, naar den ikke er habituel hos vedkommende, varsler om Me- lancholi.5) Mod sin Sædvane bestrider Galenos den hippokratiske Aphorisme, der betegner pludseligt indtrædende Mangel paa Herredømme over Tungen som et Symptom paa Melancholi.6) Ellers charakteri- seres Sygdommen i nøje Tilslutning til Aphorismerne7) som en vedholdende Depressionstilstand og urimelig Angst;8) spørger man Patienten om Grunden til hans Mismod, kan han ingen angive; nogle ønsker sig Dø- den, andre frygter den, men ogsaa Ting, der ingen Grund er til at frygte. Den syge har meget levende Drømme.9) Forøvrigt kan hans Ængstelser og Vrang- forestillinger antage de forskjelligste og besynderligste Former; en tror at være af Ler og gaar afvejen for dem, han møder, af Frygt for at blive slaaet itu; en anden basker med Armene og forsøger at gale, naar han ser en Hane gjøre det; en tror at være Atlas, l) VIII S. 180. 2) VIII S. 183 ff.; VI S. 661. 3) XI S. 4^8. 4) VIII S. 418. 5) XVII1 S. 213. 6) XVIII1 S. 142. 7) XVIII1 S. 35. 8) VII S. 203. 9) XVI S. 525.