SINDSSYGDOM I DEN CLASSISKE OLDTID

 62 i Frygten for større Ulykker, eller maaske anser de »som nogle af Barbarerne« Døden for en Lykke.1) Fordøjelsesbesværlighederne voldes af Legemets Over- fyldning med daarlige Safter. Naar de syge uafladeligt maa blinke, har fremstaaende Øjne og i Reglen tykke Læber, ligger det i en Fortykkelse af Pneuma. Deres Hudfarve er mørk, fordi den fordærvede Saft er ud- bredt over hele Legemet; de har i Reglen stærk Haarvæxt paa Kroppen paa Grund af Saftens tykke Perittomata; de taler hurtigt, stammende og med »tør« Stemme, fordi de paa Grund af Pneumas Be- skaffenhed ikke kan beherske deres Tunge.2) Behand- lingen maa rette sig efter Sygdommens Oprindelse. Melancholien kan enten være medfødt paa Grund af Temperamentet eller erhvervet ved ufornuftig Diæt; i sidste Tilfælde er Sløvhed og Depression det frem- herskende, medens de, hvis Forrykthed skyldes Over- hedning af Galden, er vildere og hidsigere; i Paroxys- merne slaar de og begaar allehaande Voldshandlinger, i Pauserne er de deprimerede af Sørgmodighed og Angst. Om Therapien gives der derpaa endel For- skrifter af forskjellige Læger, som i Hovedsagen stem- mer med Galenos’, men anviser adskilligt flere, tildels meget sammensatte Medicamenter.3) Som en speciel Form af Melancholi anfører den nævnte Compilation4) den saakaldte Lykanthropi (eller Kynanthropi), som beskrives efter Markellos fra Side, *) Der kan f. Ex. tænkes paa, hvad Herodot V 4 fortæller om Trau- serne. 2) De fleste af disse Symptomer nævnes i de hippokratiske Skrifter. *) XIX S. 707 ff, 4) XIX S. 719 f.