SINDSSYGDOM I DEN CLASSISKE OLDTID

 64 Den Samling Notitser »om Melancholi«, som her er refereret, er i Virkeligheden et Stykke1) af den store lægevidenskabelige Haandbog (latrika), som Aetios, Læge ved det østromerske Kejserhof i Beg. af 6. Aarh. (f. i Amida i Mesopotamien), har sammenstillet i 16 Bøger efter ældre Kilder, først og fremmest Galenos, men ogsaa med Benyttelse af andre. Samme Værk indeholder2) en Skildring af Mania og dens Behand- ling »efter Archigenes og Poseidonios« (en Læge af den empiriske Skole, fra i. Aarh. f. Chr.), som ikke indeholder væsenligt nyt, men giver et ganske godt kortfattet Overblik. Mania opstaar ved Blodtilstrømning til Hjernen, enten naar Tilstrømningen er for stærk, som ved Be- ruselse, eller naar Blodet er forurenet ved Galde. I første Tilfælde ler Patienten ustanseligt og ser latter- vækkende Syner, hans Ansigtsudtryk er muntert, han synger bestandigt og tror at høre Fløjtespil; Hukom- melsen er usvækket (han kan huskce sine Sange), men Forestillings- og Tænkeevnen forstyrrede. Den iblan- dede Galde derimod volder stikkenide Smerter i Hjer- nen, Patienten bliver vredagtig o^g voldsom; sætter Galden sig fast i Hjernen, fremkalcder den maniakal- ske Anfald, under hvilke det kan fforekomme, at Pa- tienten bider i sit eget Kjød, dræbær eller mishandler sine Nærmeste i den Indbildning, at de staar ham efter Livet. Efter Sygdomsstoffets wexlende Mængde kan Patienten skifte mellem exaltteret Lystighed og Ophidselse; en passende Diæt er lundertiden nok til *) VI. Bog Capp. 9—11. 2) VI 8.