SINDSSYGDOM I DEN CLASSISKE OLDTID

66 Hos Aetios’ nærmeste Forbillede og tildels Kilde Oribasios, Livlæge hos Kejser lulianos Apostata, findes der i de bevarede Dele af hans store Haand- bog intet om Sindssyge; men i det Udtog deraf, som han selv har udgivet (»Synopsis«), er der optaget1) et Capitel om Melancholi, som gjengiver Galenos’ Lære om Sygdommens 3 Former og deres Behand- ling, en lille Notits om et Medicament for Mania, efter Philumenos (en Methodiker fra 1. Aarh. e. Chr.), Markellos’ Beskrivelse af Lykanthropien og som nyt et Capitel2) »om Forelskelse«, der her for første Gang i Tilslutning til enkelte Antydninger hos tidligere Forfattere indrangeres under psychiske Sygdomme. De forelskedes Nedslaaethed og Søvnløshed siges at have forledt nogle Læger til en forkert Behandling ved at forbyde Bade og holde dem paa knap Diæt; de skal tvertimod gaa i Bad, drikke Vin, underholdes og adspredes, undertiden ogsaa skræmmes. Lediggang er den bedste Næring for Ondet; derfor maa man vække deres Ærgjerrighed og Interesse for en eller anden Opgave, der passer til deres Livsvaner. Som udvortes Symptomer angives: indfaldne Øjne uden Taarer, tilsyneladende lysende af Glæde, hyppige Be- vægelser i Øjenlaagene; Øjnene deltager ikke i Lege- mets øvrige Mathed. Ganske afhængig af Forgængerne, især Galenos og Oribasios, er Paulos fra Aigina (7. Aarh.). Foruden det samme Capitel om Lykanthropi3) har han et x) Synopsis VIII 7, 8, 10. 2) Sammesteds VIII 9. s) III 16.