SINDSSYGDOM I DEN CLASSISKE OLDTID

68 Alexandros’ Værk* 1) skulde efter Fortalen give en kort og fattelig Fremstilling af de Erfaringer, han i sin Praxis havde gjort om Behandlingen af forskjel- lige Sygdomme, men han lægger ikke Skjul paa, at han ogsaa benytter ældre Lægers Arbejder, især Galenos’. Phrenitis, der forøvrigt skarpt adskilles saavel fra Feberdelirier som fra egenlig Sindssyge, definerer Alexandros2) som en Betændelse i Hjernen eller Hjernehinden fremkaldt af Galden; efter Sygdoms- stoffets Beskaffenhed kan den optræde i mildere eller voldsommere Former. Forbud paa Sygdommen er vedvarende Søvnløshed eller urolig Søvn med forstyr- rende Drømme, Distraction, saaat Patienten begynder at give en Ordre, men saa gaar over til noget andet og glemmer, hvad han vilde sige, Heftighed og Op- farenhed i Samtale, dyb og hastig Respiration, lille og haard Puls. Naar et Anfald nærmer sig, bliver Øjnene stive og røde, urene og rindende. Derefter begynder den syge at pille Fnug, taler lutydeligt, bliver sløv, svarer og hører ikke. Naar Sygdommen varer i længere Tid, taber Symptomerne sig, den syge taler ikke mere saa forvirret, men ligger stille hen af Svækkelse; han springer ikke mere i Vildelse op af Sengen, men ligger blot og famler med Hænderne, som om han søgte noget; undertiden kan han af Kraftesløshed ikke aabne Øjnene eller lukker dem hurtigt igjen, naar han engang imellem slaar dem op. Udgivet af Th. Puschmann, Wien 1878—79, i 2 Bind. I 13 (I Bd. S. 509 ff.).