SINDSSYGDOM I DEN CLASSISKE OLDTID

7° afsindige Færd; derimod maa ingen Slægtning eller Slave, der nogensinde har voldt ham Sorg eller Ærg- relse, komme ham for Øje; det tirrer og ophidser ham til heftige Anfald. Der maa heller ikke komme for mange ind til ham paa en Gang; det gjør Støj og forpester Luften. De besøgende skal gaa stille, for at Sengen ikke skal komme til at ryste; det for- styrrer den syge og hindrer ham i at sove. De skal holde paa alle hans Lemmer og frottere dem lempe- ligt. For Diæten og Brugen af Bade gives der nøj- agtige Forskrifter, som dog intet væsenligt nyt inde- holder; kun skal det bemærkes, at Alexandros anbe- faler en maadeholden Brug af Vin, naar der ikke lige er et stærkt Feberanfald; Vinens gavnlige Virkninger er større end de skadelige, man befrygter; den fjer- ner Søvnløsheden og giver Kræfter. Vin kan over- hovedet med Held gives de sindssyge, der er vant til at drikke Vin; den forvandler deres Heftighed og Vildskab til Velbefindende og bringer Søvn. Ogsaa Melancholi behandler Alexandros udførligt.1) Ordet bruges hos ham som Betegnelse for Sindssyge i Almindelighed; han har intet særligt Afsnit om Mania, som han aabenbart ligesom Archigenes betrag- ter som en Form af Melancholi. Aarsagerne til Melancholi er flere; de Safter, der fremkalder den, er ikke altid de samme, og efter deres Art og deres Sæde er Sygdomssymptomerne forskjellige. Nogle ler bestandigt og er opfyldte af lyse og glade Forestillinger, andre er ligesom ved *) Anf. Skiift II 17 (I. Bd. S. 591 ff.).