Vore usynlige Fjender
En alménfattelig Skildring af Bakterierne og deres Forhold til Foraadnelse, Gæring og smitsomme Sygdomme

I 2 I Spedalskhed, og deraf kom det, at denne den Gang syntes at være langt mere udbredt end nu; man byggede særlige Hospi- taler i Mængde til den Slags Syge, ti man formaaede ikke at helbrede dem, men stræbte kun at udelukke dem fra Samkvem med Sunde. Lige saa lidt som man endnu den Dag idag med Sikkerhed formaar at sige, hvad det egenlig er, der skal forstaas ved Oldtidens og Middelalderens saakaldte »Pest«, lige saa lidt lader dette sig göre med Hensyn til hine Tiders Begreb: »Spedalskhed«. Det synes imidlertid sikkert, at Syg- dommen har et af sine tidligste Hjemstæder i Ægypten; Brugsch fortæller i sin »Histoire d’Égypte«, at Spedalskheden allerede var kendt paa den femte Konges, Husaptis’s, Tid, d. v. s. omtrent 2400 Aar för Kristus; ti han har fundet den omtalt paa en af ham opdaget Papyrus, der skriver sig fra hin Periode. Vi vide ogsaa ad Sprogforskningens Vej, at den i det gamle Testamente omtalt Sygdom '»Såraat«, höjst sand- synlig har indeholdt vor Spedalskhed. Derimod lader det sig ikke med fuld Sikkerhed afgöre, hvornaar Sygdommen er ind- vandret i Evropa; her forekommer den nuomstunder vel paa mange Punkter, men kun i mindre Udstrækning paa hvert, og den er paa flere Steder (f. Ex. i Norge) i ikke ringe Aftagen. Spedalskheden ytrer sig i Begyndelsen ved Ildebefindende og forstyrret Fordøjelse, men især ved Feberanfald. Senere ophøre disse; der optræder røde Pletter paa Huden, som paa de paagældende Steder bliver noget tykkere enef sædvanlig; paa disse Pletter, der kunne sidde rundt omkring paa Krop og Lemmer, voxer der senere bløde Knuder af meget uregel- mæssig Form og Störreise frem, men Patienten mærker i Al- mindelighed ingen Smerte; Knuderne og Svulsterne kunne tilsidst antage overordenlige Dimensjoner, hvorved Ansigtet kan blive græsselig misdannet, saameget mere, som Partier deraf langsomt kunne svinde helt bort. Paa dette Trin af Syg- dommen kunne pluselige Smerter og svækkende Feber minde den Syge om hans Lidelser, og de Spedalske, som vide, at der hermed tilkendegives en paafølgende Forværrelse i Syg- dommen, frygte meget disse Anfald. Sygdommen udvikler sig yderst langsomt, men er ikke dødelig.