Vore usynlige Fjender
En alménfattelig Skildring af Bakterierne og deres Forhold til Foraadnelse, Gæring og smitsomme Sygdomme

 123 maatte optræde, og den findes i de angrebne Legemsdele i en Mængde, som staar i Forhold til Sygdommens Styrke. I Blodbanerne, i Nyrerne og i Urinen er den forgæves eftersøgt, derimod findes den nævnte Bakterie i Mundens og Strubens Slimhinde, ja endog i Strubehovedets Brusk, i Nerverne og i Öjets Hornhinde, hvis Spedalskhed har angrebet disse Organer. Men selv i saadanne Ulykkelige, som ere fuldstændig ruinerede af Spedalskhed, blive (foruden de ovenfor nævnte Dele) Musk- lerne og Rygmarven heller ikke angrebne af Bakterien. Vi have tidligere lejlighedsvis gjort opmærksom paa, at der i Spedalskhedsknuderne bl. a. fandtes en særegen Art CeDer, de saakaldte »Spedalskliedsceller . som ere særlig fulde af Ba- ciller; det er lykkedes Neisser at vise, at disse ved deres Störreise udmærkede Celler ikke ere andet end hvide Blod- legemer, som (ligesom ved andre Betændelsesprocesser) have samlet sig i större Mængde og efter Optagelse af Bacillerne have tiltaget meget i Omfang; i disse snylter Spedalskheds- svampen altsaa, ja kan endog der danne sine Sporer. Idet den nævnte Forfatter samler de nys .fremsatte Kendsgerninger, uddrager han deraf den Slutning, at Bacillus Leprae er Aar- sag til Spedalskheden. Da man fremdeles i Materien paa de spedalske Saar finder Masser af Sporer, antager han det for rimeligt, at Sygdommen er smitsom; men vi maa bemærke, at han ikke paa dette Punkt har fundet Tilslutning fra alle Sider; hvad det Spörgsmaal angaar, hvorvidt Børnene kunne arve Sygdommen fra deres Forældre, er Uenigheden mellem Lægerne for Tiden saa stor, som den kan være; ti af de tvende nyeste Forfattere, som endog i 1883 have skrevet om denne Sag, af hvilke den ene er den tit nævnte N eisser (der har leveret en udmærket Monografi af Spedalskheden), og den anden Sygdomshistorikeren Hirsch, mener hin, at det det langtfra er bevist, at Sygdommen kan nedarves, ja at endog meget taler derimod, — medens denne stik derimod antager, at den altid nedarves og endog slet ikke eller i al Fald höjst usandsynlig kan overføres ved Smitte. Naar vi nu i det foregaaende have set, at der altid er en ejendommelig Bakterie knyttet til de i al deres Uhyggelig-