Vore usynlige Fjender
En alménfattelig Skildring af Bakterierne og deres Forhold til Foraadnelse, Gæring og smitsomme Sygdomme

Forfatter: V. A. Poulsen

År: 1884

Forlag: Chr. Steen og Söns Forlag

Sted: København

Sider: 186

UDK: 616

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
143 drages paa det mærkværdige Syn, som frembød sig for Menig- hed og Præst, naar det hellige Brød pluselig viste sig besaaet med blodrøde Pletter, som oven i Købet voxede, saa at »Blodet« flød ned ad Hostien? Kunde Naturforskeren slaa sig til 1 aals med den Forklaring, at der her forelaa et Jærtegn, et Mirakel, hvis Aarsag Mennesker ikke skulde og ikke kunde udgranske, vilde enhver nærmere Udvikling desangaaende kunne spares, og Læseren blive lige klog. Men da det nu ligger til den, der studerer i Naturens Bog, at underkaste ethvert, selv det ubetydeligste Fænomen en Prøvelse, kunde man ingenlunde lade dette »Blod«, som dog var en höjst fremragende Mærk- værdighed og endnu den Dag idag gör et mærkeligt Indtryk paa læg Mand, henligge uden Undersøgelse. Det var Ehrenberg, den allerede i vort første Afsnit omtalte, berömte Gransker af den usynlige Verden, som først opdagede, at den røde, slimede Masse var opfyldt af utallige Smaavæsener, M o nåde r, som han kaldte dem; han gav denne Art Navnet Monas prodigiosa eller Vidundermonaden. Den røde Farve optræder imidlertid ikke alene paa Alterbrødene i de katholske Kirker, men ogsaa paa fugtige LevnetsmidJer i de lutheranske Køkkener og Spisekamre, og mangen Husmoder, der om Morgenen er bleven forbavset over blaa Pletter i sin Mælk, kan muligen med det samme faa Lejlighed til at undres over prægtig røde Prikker og Pletter paa Grød, Kartofler, Brød, Klister eller andre lign. Ting. Det hænder ogsaa under- tiden, at Farven kan vise sig i Mælkefadene, og man har ofte fejlagtig antaget den for Blod fra Koens Yver. Mange Steder, ogsaa her i København, har der til visse Tider funden ligesom en Slags »Skarlagens-Epidemi« Sted mellem Fødevarerne; hvor det røde Stof indfinder sig, holder det sig undertiden længe og griber ligesom en Smitte stadig om sig. Dette skete f. Ex. 1843 i Paris, hvor denne mærkværdige »Sygdom« en Tid lang holdt sig i det i Militærbagerierne fabrikerede Brød. Selv om man altsaa ikke forlængst havde fundet Monas prodigiosa, eller som den nu hedder, Mikrococcus prodigiosus, vilde alene Maaden, hvorpaaa den røde Farve optræder saavel som den Kendsgerning, at antiseptiske Midler forhindre dens Udvikling,