Vore usynlige Fjender
En alménfattelig Skildring af Bakterierne og deres Forhold til Foraadnelse, Gæring og smitsomme Sygdomme

166 Tider har havt vanskeligt ved at holde dem ude fra hinanden. Botanikerne vide, hvorledes man har tumlet mecl S t a r-Arterne, hvor besværligt det ofte er at sige, om man har denne eller hin Pile-Art for sig, og hvor stor Forvirringen er indenfor Slægten H øgeur t. Enhver Bestemmelse i saadanne »vanskelige« Slægter afhænger meget af det personlige Skön; én Forsker synes om nogle Former, at de adskille sig tilstrækkelig fra hinanden til at kunne betegnes som Arter, en anden finder Afvigelserne saa ubetydelige, at han vil lade dem gælde indenfor én eneste Art. Det er jo nemlig det ejendommelige ved de levende Væsener, at ikke to ere hinanden aldeles lige; herved fremkomme Vanskelighederne, ti hvornaar ere Forskellighederne store nok til, at man kan lade dem være »Artsmærker«? Denne Artens V arieren er Grunden til de uoverensstemmende Opfattelser, og over dem ville vi vel aldrig komme ud. Dog, det kan ikke nægtes, der gives ofte én Grund endnu til en fejlagtig Artsopfattelse, og denne ligger hos Naturforskeren selv. Han er jo nemlig ikke fejlfri, og det hænder ofte, at han iagttager galt. Paa denne Maade ere mange »Arters bievne dannede, som man senere har maattet stryge, hvilket et Par Exempler bedst kan vise. Vi vide nu til Dags om en Mængde Dyr, at de i Løbet af deres Udvikling gennemgaa Forandringer i deres Udseende, som ere meget paafaldende.; tidligere var meget heraf ubekendt, og man holdt da de yngre for én Art, de ældre for en anden, eller henførte dem maaské endog til ganske forskellige Grupper. Det samme har været Tilfældet med en Mængde Planter. Hos visse saadanne kommer der endnu én Ejendommelighed til; jeg sigter her f. Ex. til de Snyltesvampe, som leve paa for- skellige Værter, eftersom de befinde sig paa et yngre eller et ældre Udviklingstrin; den paa Kornsorterne levende Græsurt, der tidligere antoges for en selvstændig Art, har vist sig kun at være en egen Udviklingsform af Berberissens saakaldte Skaalrust, der ligeledes i sin Tid holdtes for en egen Art. Man havde den Gang ikke faaet Ojet op for Sammenhørig- heden; deraf var Fejltagelsen paa en særdeles letfattelig Maade opstaaet.