Vore usynlige Fjender
En alménfattelig Skildring af Bakterierne og deres Forhold til Foraadnelse, Gæring og smitsomme Sygdomme
Forfatter: V. A. Poulsen
År: 1884
Forlag: Chr. Steen og Söns Forlag
Sted: København
Sider: 186
UDK: 616
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
IO
forvandler Stivelse til Sukker, Pepsinet i vor Mavesaft om-
danner Æggehvidestofferne, der i og for sig ere uopløselige, til
de opløselige Peptoner o. s. v.; denne Mening om Gærens
Virkemaade fremsatte den svenske Kemiker Berzelius i 1827;
men ti Aar senere opstillede Schwann en anden Lære, der
gik ud paa, at Gæringen var en Sønderdeling, som skyldtes
Gærcellens Livsfunktioner; i det denne tog sin Næring af
Vædsken, dannede de andre Stoffer i denne, som ikke medgik
til Cellens Porbrug, de saakaldte Gæringsprodukter, ved Vinens
Gæring altsaa Kulsyre og Alkohol. Denne Schwanns Anskuelse
har i Hovedsagen vist sig at være den rette, for saa vidt som
alle i denne Retning anstillede Forsøg have paavist Nød-
vendigheden af Gærplantens Nærværelse, og Gæringen staar
nu altsaa som en vital Proces, betinget af et levende
Væsen. Hvad der især bidrog ti] at styrke Schwanns Gærings-
theori, var Paavisningen af, at knuste Czærceller ikke kunde
fremkalde nogen Gæring, samt at forskelligartede Gærings-
processer fordrede forskellige, gæringsvækkende Organismer.
Imidlertid er det klart, at et strængt Bevis for denne
Theoris Rigtighed kun kunde gives gennem en Række ex-
perimentelle Undersøgelser. Udgangspunktet for disse blev det
samme Spørgsmaal, som vi ovenfor allerede i Anledning af
Forraadnelsesprocessen have opstillet, nemlig om en Gæring
altid var knyttet til Organismers Tilstedeværelse; af alle
Undersøgere, endog af saadanne, som i øvrigt vare Mod-
standere af den Schwann’ske Lære, bekræftedes dette. Men
af Organismernes Tilstedeværelse følger ikke, at de ere den
virkende Kraft, lige saa lidt som ved Forraadnelsesprocessen;
da i øvrigt denne og Gæringen ere nöje sammenknyttede
Fænomener, kunne vi idet mindste foreløbig behandle dem
under et; samme Rolle, som Gærcellerne spille i den gærende
Vædske, f. Ex. i Ølurten og i Vindruesaften, spille ogsaa de
i Infusjoner og forskellige Afkog optrædende Bakterier.
Allerede i 1836, altsaa et Aar førend Schwanns oven-
nævnte Forsøg, var det bleven godtgjort, at en Forraadnelse
ikke kunde indtræde, naar den Vædske, som under almindelige
Forhold vilde raadne, blev kogt og derpaa afspærret ved et