Vore usynlige Fjender
En alménfattelig Skildring af Bakterierne og deres Forhold til Foraadnelse, Gæring og smitsomme Sygdomme
Forfatter: V. A. Poulsen
År: 1884
Forlag: Chr. Steen og Söns Forlag
Sted: København
Sider: 186
UDK: 616
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
12
Forraadnelse betegnede Processer ere, og hvor mange for-
skellige Naturforskere, der maatte sættes i Arbejde for at klare
Spörgsniaalet.
1839 havde den tyske Kemiker Liebig, som paa Fysio-
logiens Omraade har spillet en saa overordenlig Rolle, ikke
alene ved sin skaanselsløse Kritik af Forgængernes Arbejder,
men ogsaa ved sine egne, nye Ideer, fremsat den Anskuelse,
at al Gæring skyldtes kemiske »Fermenter« □ : Stoffer, der
uden selv at lide nogen Forandring formaa at sønderdele
store Mængder af andre, uagtet de selv kun behøve at være tilstede
i særdeles ringe Mængder; Schwanns Paastand om, at levende
Væsenets Virksomhed var Skyld deri, indrommede han kun beting-
elsesvis; i det han gik ud fra, at de under deres Livsproces udskilte
de Fermenter, som bevirkede Gæringen. Her har Ehrenbergs
den Gang endnu temmelig ny Iagttagelser rimeligvis havt nogen
Indflydelse paa hans Opfattelse, eller i al Fald for ham været en
Støtte; Ehrenberg, som ved sit store Billedværk over »In-
fusjonsdyrene«, under hvilket Begreb den Gang mange aldeles
forskellige Ting sammenfattedes, har rejst sig et Monument i
den naturvidenskabelige Litteratur, havde bl. a. ogsaa vist, at
den samme Form, som man siden Leuwenhoeks Dage,
siden 1680, havde vidst, at Gærsampen besad, kunde ogsaa
mange, ganske uorganiske Bundfald have; Nutidens Instrumenter,
der i saa meget adskille sig fra de i Slutningen af Trediverne
af Ehrenberg anvendte for ikke at tale om Leuwenhoeks,
vise os med Lethed Forskellen, men for hins Tids Undersøgere
var det altsammen smaa Kugler; at Cagniard de Latour i
1838 havde opdaget det overordentlig vigtige Faktum, at
Gærcellerne kunne formere sig ved Knopskydning, i det der
ligesom udposede sig smaa ny Celler paa Siden af de gamle,
var en Iagttagelse, hvis Rækkevidde man i Begyndelsen ganske
oversaa, i det man endog mente at kunne bortræsonnere den
ved at antage, at de saakaldte »Knopper« paa Gærcellerne
kun vare smaa Celler, der tilfældig havde lejret sig ved Siden
af de store. Da nu hertil kom, at man kendte nogle Gær-
ingsfænomener, som havde den største Lighed med Alkohol-
gæringen, f. Ex. Mælkesyre- og Smörsyre-Dannelsen, ved hvilke