Vore usynlige Fjender
En alménfattelig Skildring af Bakterierne og deres Forhold til Foraadnelse, Gæring og smitsomme Sygdomme

12 Forraadnelse betegnede Processer ere, og hvor mange for- skellige Naturforskere, der maatte sættes i Arbejde for at klare Spörgsniaalet. 1839 havde den tyske Kemiker Liebig, som paa Fysio- logiens Omraade har spillet en saa overordenlig Rolle, ikke alene ved sin skaanselsløse Kritik af Forgængernes Arbejder, men ogsaa ved sine egne, nye Ideer, fremsat den Anskuelse, at al Gæring skyldtes kemiske »Fermenter« □ : Stoffer, der uden selv at lide nogen Forandring formaa at sønderdele store Mængder af andre, uagtet de selv kun behøve at være tilstede i særdeles ringe Mængder; Schwanns Paastand om, at levende Væsenets Virksomhed var Skyld deri, indrommede han kun beting- elsesvis; i det han gik ud fra, at de under deres Livsproces udskilte de Fermenter, som bevirkede Gæringen. Her har Ehrenbergs den Gang endnu temmelig ny Iagttagelser rimeligvis havt nogen Indflydelse paa hans Opfattelse, eller i al Fald for ham været en Støtte; Ehrenberg, som ved sit store Billedværk over »In- fusjonsdyrene«, under hvilket Begreb den Gang mange aldeles forskellige Ting sammenfattedes, har rejst sig et Monument i den naturvidenskabelige Litteratur, havde bl. a. ogsaa vist, at den samme Form, som man siden Leuwenhoeks Dage, siden 1680, havde vidst, at Gærsampen besad, kunde ogsaa mange, ganske uorganiske Bundfald have; Nutidens Instrumenter, der i saa meget adskille sig fra de i Slutningen af Trediverne af Ehrenberg anvendte for ikke at tale om Leuwenhoeks, vise os med Lethed Forskellen, men for hins Tids Undersøgere var det altsammen smaa Kugler; at Cagniard de Latour i 1838 havde opdaget det overordentlig vigtige Faktum, at Gærcellerne kunne formere sig ved Knopskydning, i det der ligesom udposede sig smaa ny Celler paa Siden af de gamle, var en Iagttagelse, hvis Rækkevidde man i Begyndelsen ganske oversaa, i det man endog mente at kunne bortræsonnere den ved at antage, at de saakaldte »Knopper« paa Gærcellerne kun vare smaa Celler, der tilfældig havde lejret sig ved Siden af de store. Da nu hertil kom, at man kendte nogle Gær- ingsfænomener, som havde den største Lighed med Alkohol- gæringen, f. Ex. Mælkesyre- og Smörsyre-Dannelsen, ved hvilke