Vore usynlige Fjender
En alménfattelig Skildring af Bakterierne og deres Forhold til Foraadnelse, Gæring og smitsomme Sygdomme

i3 man ingen saadanne Gærsvampe kunde finde, kan man ikke undre sig over, at Liebig, som dog fortrinsvis maatte se den kemiske Side ved Processerne, ikke vilde antage den væsenlig af Pasteur baarne, vitalistiske Theori. Lige til sin Død i 1873 opretholdt han Hovedpunktet i sin Lære, skönt han for- øvrigt i 1870 havde optaget en af Traube i 1858 fremsatte Hypotese, i Følge hvilken Gæringsprocesserne kun middelbart skyldtes levende Organismer, idet disse ved deres Livsvirk- somhed skulde frembringe de Stoffer, der som rene kemiske Fermenter ved deres blotte Nærværelse fuldførte Gærings- sønderdelingerne. Disse Meningsforskelligheder gave Anled- ning til megen Diskussion; paa den saaledes opstaaede Strid kunne vi her ikke nærmere indlade os; de Indvendinger, Pasteurs Modstandere fremførte, vare ofte overordenlig skarpsindige; paa den anden Side vil man i Liebigs senere Anskuelser endog kunne sé en Tilnærmelse til den vitalistiske Lære, selv om Liebigs stridbare Aand ikke i fjærneste Maade tilsigtede nogen saadan. Hvorom alting er, fremkom der dog en Mængde imod den franske Skole rettede Experimenter og Skrifter, og det var atter imod disse, Pasteur rettede sine Angreb og Forsøg, skrev sine talrige Afhandlinger og førte hele den lange og møjsommelige Strid, i hvilken han tilsidst gik af med Sejren. Liebigs Antagelse, at Gæringen var en kemisk Sønder- deling af dyrisk eller vegetabilsk Stof ved Hjælp af organiske Substanser, der allerede var i Færd med at dekomponeres, søgte Pasteur at imødegaa bl. a. ved følgende horsøg. I cn Op- løsning af Sukker, hvortil nogle Mineralsalte vare satte, ud- saaedes en ubetydelig Mængde Gær; efter nogen Tids Borløb begyndte Gærcellerne at voxe og formere sig, samtidig med at der indtraadte en meget livlig Gæring af \ ædsken, efter For- søgets Slutning havde den oprindelige Gærmængde tiltaget be- tydelig i Vægt og var altsaa langtfra gaaet til Grunde, saaledes som den burde være ifølge Liebigs ældre 1 heori. Pasteur har forfulgt dette Spörgsmaal videre, og som Støtte for sin An- skuelse søgt at bestemme, hvormeget organisk Stof Gærcellen kan dekomponere i en given lid. Mennesket forbruger i Løbet af fireogtyve limer en Halvhundrededel af sin Vægt