Vore usynlige Fjender
En alménfattelig Skildring af Bakterierne og deres Forhold til Foraadnelse, Gæring og smitsomme Sygdomme
Forfatter: V. A. Poulsen
År: 1884
Forlag: Chr. Steen og Söns Forlag
Sted: København
Sider: 186
UDK: 616
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
i3
man ingen saadanne Gærsvampe kunde finde, kan man ikke
undre sig over, at Liebig, som dog fortrinsvis maatte se den
kemiske Side ved Processerne, ikke vilde antage den væsenlig
af Pasteur baarne, vitalistiske Theori. Lige til sin Død i
1873 opretholdt han Hovedpunktet i sin Lære, skönt han for-
øvrigt i 1870 havde optaget en af Traube i 1858 fremsatte
Hypotese, i Følge hvilken Gæringsprocesserne kun middelbart
skyldtes levende Organismer, idet disse ved deres Livsvirk-
somhed skulde frembringe de Stoffer, der som rene kemiske
Fermenter ved deres blotte Nærværelse fuldførte Gærings-
sønderdelingerne. Disse Meningsforskelligheder gave Anled-
ning til megen Diskussion; paa den saaledes opstaaede Strid
kunne vi her ikke nærmere indlade os; de Indvendinger,
Pasteurs Modstandere fremførte, vare ofte overordenlig
skarpsindige; paa den anden Side vil man i Liebigs senere
Anskuelser endog kunne sé en Tilnærmelse til den vitalistiske
Lære, selv om Liebigs stridbare Aand ikke i fjærneste Maade
tilsigtede nogen saadan. Hvorom alting er, fremkom der dog
en Mængde imod den franske Skole rettede Experimenter og
Skrifter, og det var atter imod disse, Pasteur rettede sine Angreb
og Forsøg, skrev sine talrige Afhandlinger og førte hele den lange
og møjsommelige Strid, i hvilken han tilsidst gik af med Sejren.
Liebigs Antagelse, at Gæringen var en kemisk Sønder-
deling af dyrisk eller vegetabilsk Stof ved Hjælp af organiske
Substanser, der allerede var i Færd med at dekomponeres,
søgte Pasteur at imødegaa bl. a. ved følgende horsøg. I cn Op-
løsning af Sukker, hvortil nogle Mineralsalte vare satte, ud-
saaedes en ubetydelig Mængde Gær; efter nogen Tids Borløb
begyndte Gærcellerne at voxe og formere sig, samtidig med at
der indtraadte en meget livlig Gæring af \ ædsken, efter For-
søgets Slutning havde den oprindelige Gærmængde tiltaget be-
tydelig i Vægt og var altsaa langtfra gaaet til Grunde, saaledes
som den burde være ifølge Liebigs ældre 1 heori. Pasteur har
forfulgt dette Spörgsmaal videre, og som Støtte for sin An-
skuelse søgt at bestemme, hvormeget organisk Stof Gærcellen
kan dekomponere i en given lid. Mennesket forbruger i
Løbet af fireogtyve limer en Halvhundrededel af sin Vægt