Vore usynlige Fjender
En alménfattelig Skildring af Bakterierne og deres Forhold til Foraadnelse, Gæring og smitsomme Sygdomme

25 Ikke lang Tid efter Næringsvædskens Tilberedelse ser man, at den antager en mere eller mindre blakket og halvgjennem- sigtig Tone. Dette kan kun skyldes smaa, i Vædsken op- stemmede eller svævende Legemer; lægges en Draabe under Mikroskopet, finde vi den vrimlende af de oven omtalte Høbakterie-Stave, der ved stærke Forstørrelser vise sig besatte med et Fimrehaar i den ene eller i begge Ender, ved hvis Hjælp de svømme meget livlig om. Efter nogen Tids Hen- stand klares Vædsken mere og mere, i det Høbacillerne stige op imod Overfladen, rimeligvis for lettere at faa frisk Luft (Ilt), uden hvilken de ikke kunne leve. Her komme de til Ro, lejre sig ved Siden af hinanden, voxe ud til lange, leddede Traade, der indhylles og sammenholdes af en Slim og danne en Hinde paa Vædskeoverfladen, den af Tyskerne saakaldte »Kahmhaut« ; denne kan tiltage saaledes i Udstrækning ved Deling og Væxt af de enkelte Led , at den for at faa Plads i Glasset, hvori man dyrker Planten, ofte maa slaa en Mængde Folder. Leddene eller Cellerne, hvoraf Traadene bestaa, kunne ved yderligere Tværdeling blive endnu kortere, saa at de ligne Bader iuvi-^oxvxx^x, og at Delingerne kunne gaa saa vidt, at der til sidst er fremkommet Mlkrokok-'v oxvsx&x, paa- staas af nogle Forskere, navnlig af Buchner og Zopf, der i den nyeste Tid have anstillet vidtgaaende Studier over Hø- bakterien. Hvad der nu er det mest interessante for os, er S p ore-Dannelsen eller Udviklingen af de hvilende Celler. I de lange Led i Hindens Traade ser man paa mange Steder, saa godt som over alt, lysbrydende Punkter danne sig i Pro- toplasmaet; hvert af dem tiltager i Störreise, indtil der er dannet et oljedraabelignende, ovalt Legeme; efter dettes Ud- vikling, til hvilken Traadleddets Indhold i øvrigt synes at være medgaaet, bliver Resten af Leddet, og dermed altsaa hele Hinden, til en Slim, der opløses i Vædsken eller falder til Bunds i Glasset som Tjavser og Stumper sammen med de nydannede, glinsende Legem- er. Disse ere, saaledes som Cohn først lærte os, de hvilende Formeringsorganer, som vi betegne med Navnet Sporer [Xc]. De have en meget ringe Störreise, i det de nemlig ikke ere mere end Viooo Millimeter tykke og to å tre Gange saa lange.