Vore usynlige Fjender
En alménfattelig Skildring af Bakterierne og deres Forhold til Foraadnelse, Gæring og smitsomme Sygdomme

29 ofte aldeles Høbakteriens, svømme ved Hjælp af Svingtraade om i Vædsken og formere sig ved en under gunstige Om- stændigheder temmelig hurtig Tvedeling, ligesom dennes; men den for Smörsyrebakterien ejendommelige Form [Via] indtræder først, naar Sporedannelsen skal gaa for sig; da svulme Bacillerne spoleformet op, hvis Sporen skal frembringes i Midten af dem, hvorimod de kunne antage Form af Trommestikker eller Køller, hvis Sporen anlægges i deres ene Ende. Disse be- synderlige Former ere meget hyppige og lette at finde i raad- dent Klister eller kogt, raadden Stivelse. Sporerne ere for øvrigt af samme Form og Udseende som Høbakteriens, men de spire paa en helt anden Maade, i det de udskyde den ny Bakterie (Kimstaven) af deres ene Ende, ikke fra Midten [VIb]. Disse Ejendommeligheder have muligvis mest Interesse for Botanikeren; men de vise dog, i hvilke Henseender saadanne smaa Organismer, der i det hele taget kun ere tarvelig ud- styrede med ydre Kendetegn, kunne være forskellige; man maa ved Studiet af de mindste Væsener vænne sig til at søge Forskellighederne i tilsyneladende ubetydelige Mærker og kan derved ofte være udsat for Fejltagelser, da ogsaa disse Væsener kunne variere, ofte endog forholdsvis meget; det er derfor intet Under, at selv en Bakterieforskersom Cohn i hine Dage kunde begaa Fejl. I fysiologisk Henseende frembyder Smörsyrebakterien en overordenlig Interesse. I Modsætning til Høbakterien kan den næmlig leve uden Luftens Adgang, det vil sige, den behøver ikke den fri Ilt; dette have vi ikke endnu ret fremhævet ved nogen af de foregaaende Former. Atter ved denne Form maa vi mindes Opdageren af denne Kendsgerning, Pasteur, hvis Arbejder paa de mindste Organismers Omraade i Nutiden ikke overgaas af nogen Andens. Et Væsen, som til sin Udvikling absolut behøver fri Ilt, kalder han et Aérobium (af det græske yfør-Luft, og Bios- Liv) ; et derimod, sotn ikke har denne Fornødenhed, og som altsaa kan tage liten fra sine Omgivelser, kalder han et An ae ro bi um. Høbakterien formaar ikke at leve, naar man tilsmelter Kolberne, hvori den dyrkes, ti den maa have den