Vore usynlige Fjender
En alménfattelig Skildring af Bakterierne og deres Forhold til Foraadnelse, Gæring og smitsomme Sygdomme

Forfatter: V. A. Poulsen

År: 1884

Forlag: Chr. Steen og Söns Forlag

Sted: København

Sider: 186

UDK: 616

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
5i i Spytvædsken, hvori han præparerede Tandslimen under Mikro- skopet, og endelig fandt han én Form, som forekom ham snart rund, snart aflang, med hvilket det formedelst dens hurtige Bevægelser var vanskeligt at komme paa det Rene. Leuwenhoek bemærker meget karakteristisk, at der af alle disse -Dyr«, som han selvfølgelig paa Grund af deres Bevægelsesevne kaldte dem, var mange flere, end der fandtes Mennesker i de »forenede Provinser«. Det er vel værd at lægge Mærke til, at han satte den ildelugtende Aande, hvoraf mange Mennesker lide, i Forbindelse med disse Smaavæseners Tilstedeværelse i Munden. Efterhaanden, som Mikroskopets Forbedring skred fremad, kom man i Tviv], om det virkelig kunde være Dyr, hvormed man havde at göre, ja man har endog Exempel paa, at en Forfatter hjalp sig over denne Vanskelighed ved efter sig selv at kalde de traadformede af dem de ;> Bühlmann ’ske« Traade ; men allerede her med ere vi komme saa langt ned i Tiden som til 1840, og for ikke at opholde os formeget ved Spörgs- maalets ældre Historie kunne vi strax bemærke, at Robin i 1847 gav disse i Tandslimen levende Organismer, som han opfattede som hørende til én og samme Svampe-Art, det siden den Tid gængse Navn Leptothrix buccalis. Af Grunde, som snart ville blive Læseren indlysende, ville vi kalde dem for Tandbakterien, og tilföje, at man foruden denne ogsaa træffer andre Former i Mundhulen, navnlig én let kendelig, prop- trækkerformet Bakterie, Sfrirochaete denticula, altsaa en Skrue- bakterie. I hvilket Forhold disse Former staa indbyrdes, skal siden berøres; først og fremmest maa vi holde os til deres torhold overfor Tænderne. Men for en klar Forstaaelse af Sagen er det ikke uvigtigt at genkalde sig Grundtrækkene af disses anatomiske Bygning. En Tand [Fig. IX a] er et Benlegemc, en lille Knokkel, der sidder ligesom et Söm indkilet i Kæben. Alen medens et Söm er af en ensartet Masse, er Tanden sammensat af forskellige Stoffer; den Del, der fæstner den i Kæbebenet, kaldes Roden og bestaar for største Delen af Tand ben [IX a i], kun er Spidsen bedækket med en forholdsvis ubetydelig Mængde af det saa- 4*