Vore usynlige Fjender
En alménfattelig Skildring af Bakterierne og deres Forhold til Foraadnelse, Gæring og smitsomme Sygdomme
Forfatter: V. A. Poulsen
År: 1884
Forlag: Chr. Steen og Söns Forlag
Sted: København
Sider: 186
UDK: 616
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
5i
i Spytvædsken, hvori han præparerede Tandslimen under Mikro-
skopet, og endelig fandt han én Form, som forekom ham
snart rund, snart aflang, med hvilket det formedelst dens
hurtige Bevægelser var vanskeligt at komme paa det Rene.
Leuwenhoek bemærker meget karakteristisk, at der af alle disse
-Dyr«, som han selvfølgelig paa Grund af deres Bevægelsesevne
kaldte dem, var mange flere, end der fandtes Mennesker i de
»forenede Provinser«. Det er vel værd at lægge Mærke til,
at han satte den ildelugtende Aande, hvoraf mange Mennesker
lide, i Forbindelse med disse Smaavæseners Tilstedeværelse i
Munden.
Efterhaanden, som Mikroskopets Forbedring skred fremad,
kom man i Tviv], om det virkelig kunde være Dyr, hvormed
man havde at göre, ja man har endog Exempel paa, at en
Forfatter hjalp sig over denne Vanskelighed ved efter sig selv
at kalde de traadformede af dem de ;> Bühlmann ’ske« Traade ;
men allerede her med ere vi komme saa langt ned i Tiden
som til 1840, og for ikke at opholde os formeget ved Spörgs-
maalets ældre Historie kunne vi strax bemærke, at Robin i
1847 gav disse i Tandslimen levende Organismer, som han
opfattede som hørende til én og samme Svampe-Art, det siden
den Tid gængse Navn Leptothrix buccalis. Af Grunde, som
snart ville blive Læseren indlysende, ville vi kalde dem for
Tandbakterien, og tilföje, at man foruden denne ogsaa træffer
andre Former i Mundhulen, navnlig én let kendelig, prop-
trækkerformet Bakterie, Sfrirochaete denticula, altsaa en Skrue-
bakterie. I hvilket Forhold disse Former staa indbyrdes, skal
siden berøres; først og fremmest maa vi holde os til deres
torhold overfor Tænderne. Men for en klar Forstaaelse af
Sagen er det ikke uvigtigt at genkalde sig Grundtrækkene af
disses anatomiske Bygning.
En Tand [Fig. IX a] er et Benlegemc, en lille Knokkel, der
sidder ligesom et Söm indkilet i Kæben. Alen medens et Söm er af
en ensartet Masse, er Tanden sammensat af forskellige Stoffer;
den Del, der fæstner den i Kæbebenet, kaldes Roden og
bestaar for største Delen af Tand ben [IX a i], kun er Spidsen
bedækket med en forholdsvis ubetydelig Mængde af det saa-
4*