Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
82 Jordklodens Bjerge og Sletter. der seet fra Zermatt synes at stige aldeles lodret i Veiret. Det var umuligt at komme videre ad denne Vei. Vi klattrede derfor efter fælleds Overeenskomst i nogen Tid op langs den Fjeldkam, hvis nederste Ende strækker sig nedad i Retning af Landsbyen og benede derpaa af tilhoire og mod Nordvest". „Vi gik fra nn af i en anden Orden end tidligere. Croz forte an, jeg fulgte efter, og derpaa kom Hndson, Hadow, Douglas og tilsidst Tauggwald med sin Son. Opstigningen var nu meget vanskelig og knnde kun foregaae langsomt og med den største For- sigtighed. Paa mange Steder vidste vi neppe, hvad vi sknlde holde os fast ved. Enhver Spalte, enhver Fordybning i Klippemassen var opfyldt med en haard og fast Snee, og selve Fjeldvæggen var tilmed overtrukken af en fim Jisskorpe. Der udkrævedes i Virke- ligheden en Bjergbeboers hele Vvelse og Sikkerhed for at fuldfore denne sidste Deel af Bestigningen". „Det var forst her, vi mærkede, at Hadow ikke var tilstrækkelig fortrolig med denne Slags Besværligheder, saa at vi det ene Ne- blik efter det andet maatte komme ham til Hjælp. Det faldt imidlertid ingen af os ind at foreslaae ham at blive tilbage, og jeg skylder ogsaa den Sandhed at tilfoie, at det hverken var Ud- mattelse eller Frygt, men alene Mangel paa behørig øvelse, der gjorde ham det vanskeligt at følge os". „Hndson, som var den nærmeste i Rækken efter mig, tilbage- lagde Veien lige til Toppen uden endog blot en eneste Gang at have trængt til Hjælp. Jeg vendte mig ofte om til ham og tilbod ham mili Uttderstottelse, naar Foreren Croz havde hjulpet mig selv op over et vanskeligt Sted; men han afslog stedse enhver Haands- rækning, da han godt kunde komme frem ved sin egen Hjælp". „Dette sidste vanskelige Stykke af vor Vei var dog heldigviis ikke langt. Efterat vi vare nemede noget over 300 Fod høiere op, be- gyndte Fjeldet nemlig atter lidt efter lidt at blive mindre steilt, og Bestigningen kunde derfor nu igjen foregaae uden den mindste Banskelighed. For at komme lidt hurtigere afsted ilede jeg forud for de andre tilligemed Croz, og det var saaledes i fuldt Lob, jeg uanede Mont-Cermns Top. Klokken manglede da 20 Minuter i 2, og ti Miuuter efter ankom det ovrige Selskab".