Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
82
Jordklodens Bjerge og Sletter.
der seet fra Zermatt synes at stige aldeles lodret i Veiret. Det
var umuligt at komme videre ad denne Vei. Vi klattrede derfor efter
fælleds Overeenskomst i nogen Tid op langs den Fjeldkam, hvis
nederste Ende strækker sig nedad i Retning af Landsbyen og benede
derpaa af tilhoire og mod Nordvest".
„Vi gik fra nn af i en anden Orden end tidligere. Croz
forte an, jeg fulgte efter, og derpaa kom Hndson, Hadow, Douglas
og tilsidst Tauggwald med sin Son. Opstigningen var nu meget
vanskelig og knnde kun foregaae langsomt og med den største For-
sigtighed. Paa mange Steder vidste vi neppe, hvad vi sknlde holde
os fast ved. Enhver Spalte, enhver Fordybning i Klippemassen
var opfyldt med en haard og fast Snee, og selve Fjeldvæggen var
tilmed overtrukken af en fim Jisskorpe. Der udkrævedes i Virke-
ligheden en Bjergbeboers hele Vvelse og Sikkerhed for at fuldfore
denne sidste Deel af Bestigningen".
„Det var forst her, vi mærkede, at Hadow ikke var tilstrækkelig
fortrolig med denne Slags Besværligheder, saa at vi det ene Ne-
blik efter det andet maatte komme ham til Hjælp. Det faldt
imidlertid ingen af os ind at foreslaae ham at blive tilbage, og
jeg skylder ogsaa den Sandhed at tilfoie, at det hverken var Ud-
mattelse eller Frygt, men alene Mangel paa behørig øvelse, der
gjorde ham det vanskeligt at følge os".
„Hndson, som var den nærmeste i Rækken efter mig, tilbage-
lagde Veien lige til Toppen uden endog blot en eneste Gang at
have trængt til Hjælp. Jeg vendte mig ofte om til ham og tilbod
ham mili Uttderstottelse, naar Foreren Croz havde hjulpet mig selv
op over et vanskeligt Sted; men han afslog stedse enhver Haands-
rækning, da han godt kunde komme frem ved sin egen Hjælp".
„Dette sidste vanskelige Stykke af vor Vei var dog heldigviis ikke
langt. Efterat vi vare nemede noget over 300 Fod høiere op, be-
gyndte Fjeldet nemlig atter lidt efter lidt at blive mindre steilt, og
Bestigningen kunde derfor nu igjen foregaae uden den mindste
Banskelighed. For at komme lidt hurtigere afsted ilede jeg forud
for de andre tilligemed Croz, og det var saaledes i fuldt Lob, jeg
uanede Mont-Cermns Top. Klokken manglede da 20 Minuter i
2, og ti Miuuter efter ankom det ovrige Selskab".