Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Jordklodens Bjerge og Sletter. 83 „Man har opfordret mig til at beskrive, i hvilken Forfatning enhver enkelt af Deeltagerne var, efterhaanden som han naaede Toppen, og jeg vil derfor omtale det med nogle faa Ord. Ingen iblandt os syntes at være udmattet, og jeg er ogsaa overbeviist om, at heller ingen virkelig var det. Croz besvarede for sit Vedkom- mende mit Sporgsmaal desangaaende med Latter. Vi havde jo i Virkeligheden ogsaa kun været ti Timer undernets, og da jeg gjorde Croz opmærksom paa, at vi desuagtet dog kun vare gaaede lang- somt frem, svarede han mig blot: „Vi have jo heller ikke havt nogen Grund til at skynde os, men oprigtig talt vilde jeg dog alligevel nok onske at være ene med Dem og en Forer paa Tilbagevejen". Mine Landsmæud lagde allerede Planer for, hvorledes de skulde tilbringe Aftenen paa den behageligste Maade, naar vi vare komne tilbage til Landsbyen". „Vi opholdt os i det Hele en Time paa Toppen. Jeg talte med Hudson om, hvorledes vi skulde forholde os under Nedstig- ningen, og vi bleve da enige om, at det var rigtigst, at Croz som den stærkeste blandt os gik i Spidsen. Hadow sknlde fremdeles være den næste i Rækken, medens Hudson, der var lige saa sikker paa sine Fodder som uogeu Forer, skulde folge efter som Nummer tre; derefter kom endelig Lord Douglas, efterfulgt af den gamle Tangg- wald. Jeg stillede tillige Hudson det Forslag, at vi sknlde sastgjore et Tong ved Klippen, naar vi kom til det vanskelige Sted, og der- paa holde os fast i det med begge vore Hænder under Nedstig- ningen, da vi derved vilde vinde mere Sikkerhed i vore Bevægelser. Han gik strax ind paa mit Forflag, men vi traf dog ikke nogen egentlig bestemt Aftale om selve Udførelsen af den udkastede Plau. Der- imod bandt de ovrige sig, een for een, indbyrdes sammen, medens jeg var beskjæftiget med at tegne en Skizze af Toppen. Da jeg var færdig hermed, bandt jeg mig blot til den unge Tauggwald, og vi skulde nu lige til at sætte os i Bevægelse, da en af Deel- tagerne udtalte sin Forundring over, at vi dog ikke idetmindste havde efterladt en Seddel med vore Navne i en tom Flaske paa Toppen". „Man anmodede mig om at skrive vore Navne, og medens jeg var beskjæftiget hermed, satte de andre sig allerede i Bevægelse. 6*