Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

84 Jordklodens Bjerge og Sletter. Da jeg nogle Minnter efter igjen nemede dem, vare de netop i Begreb med at passere det vanskeligste Sted. Nedstigningen foregik her med den storste Forsigtighed, kun een Person krøb ned ad Gangen, medens de andre i Stilhed ventede, indtil Touren kom til dem. Afstanden imellem de forskjellige Personer var vel om- trent i Gjennemsnit 20 Fod, men de vare alle bundne til hin- anden ved det samme Toug. Desto værre havde man imidlertid forsomt at fastgjore Neservetonget til Klippen, formodentlig af en reen Forglemmelse, thi ingen talte derom, og jeg for mit eget personlige Vedkommende tænkte heller ikke derpaa". „Som jeg nylig omtalte, var jeg dleven lidt tilbage efter det ovrige Selskab, men jeg indhentede det dog snart igjen. Lord Douglas bad mig om at binde mig sammen med den gamle Tauggwald, da han frygtede, sagde han, at denne sidste alene ikke vilde være stærk nok til at holde ham tilbage, hvis dan sknlde komme til at glide ud. Jeg efterkom strax denne Amnodnittg, og det er utvivlsomt den her omtalte Forsigtighedsregel, der reddede Taugg- walds Liv nnder den ti Minnter senere paafolgende Katastrophe". „I det Dieblik, da Ulykken skete, støde vi, saavidt jeg erindrer, alle stille. Bis derpaa er jeg dog ikke, og de to Tauggwalder tor heller ikke forsikkre det med Bestemthed, da de to Personer, der gik i Spidsen for Toget, netop i dette Dieblik vare skjulte af et frem- springende Klippestykke. Den stakkels Croz havde kastet sin Oxe og var beskjæftiget med et hjælpe Hadow, idet han tog hans Been og vexelviis satte Fodderne, den ene efter den anden, paa sikkre Steder; i det samme Diedlik, da Føreren derpaa har villet dreie sig om for selv at stige et Par Skridt længere ned, er Hadow da sandsynligviis pludselig kommen ud af Ligevægten og falden ned paa ham". „Croz udstødte et fortvivlet Skrig. Jeg saae ham, efterfulgt af Hadow, rnlle nedad Klipperne med en afskudt Piils Hurtighed. Et Dieblik efter blev Hndson revet med i Faldet og Lord Donglas atter med ham, det Hele var kun et Par Sekunders Sag. I det samme Dieblik, da vi horte Croz's Nodraad, benede vi, Tauggwald og jeg, os instinktmæssigt tilbage og klamrede os krampagtigt saa fast til Klippen, som den lodrette Fjeldvæg tillod det".