Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

92 Jordklodens Bjerge og Sletter. masse, der imod Vest strækker sig hen til det Indre af Romdals- fjorden, en Fortsættelse imod Syd, der med et fælleds Navn kaldes Langefjeld og paa sin Ryg bærer den skandinaviske Halvos hoieste Bjergtop Skagastolstind. Den ostlige Green af Kjolen op- løser sig i Sverig i en Mængde parallele Srnaakjæder, der alle væsentlig folge eu sydostlig Retning og efterhaanden aftage mere og mere i Høide, jo længere de fjerne sig fra Hovedstammen imod Nord. Storbritanniens Bjergsystem er mindre betydeligt og op- naacr idethele ikke nogen synderlig Hende. Det anseeligste Parti af samme indtager den nordlige Deel af Skotland, der er et Hoilaud, fra hvis Ny g der igjen hæver sig storre Bjerge. De be- tydeligste af disse, Grampianbjergene, strække sig i en Bue fra Vest til Nordost tvers over Mellemskotland og en af deres Toppe, det saakaldte Ben Macdu, er i Virkeligheden det hoieste Punkt paa de britiske Der (4120 Fod). I England indtage Bjergene navnlig Vestsiden, idet de med faa Afbrydelser strække sig lige fra Cumber- laild til Cap Lmidseud og hæve sig til dem største Hoide i deres mellemste Afsmt, Walesbjergene. Det iberiske System indbefatter Pyrettæerkjaden, der strækker sig fra Cap Cervera ved Middelhavet til Bidasaoflodeus Udlob i Biscayabugten i Retuittg fra Sydost til Nordvest og paa flere Steder hæver sig til eu meget betydelig Hoide som f. Ex. Nethou, der er 10722 Fod, Mout-Perdu, der er 10482 Fod og endelig Maladetta, der er 10360 Fod hoi. I Forbindelse med de cauta- briske og de asturiske Bjerge, der strække sig i vestlig Retmug heuimod Cap Finisterre og egentlig udgjore cm umiddelbar Fort- sættelse af dem, dantte Pyremrertte Nordremden af eu stor Høj- slette, der omtrent ligger 2000 Fod over Havet og idethele sænker sig jævnt imod Vest. Hoilaudet gjeuuemstryges af flere Bjerg- kjæder, der hovedsagelig forlobe i Retningen fra Nordost til Syd- vest, og adskilles mod Syd ved Bjergkjæden Sierra Moreua fra den andalusiske Slette, hvis Sydgræudse er Sierra Nevada, Spauiens hoieste Bjergmasse, i hvilken det mægtige Cerro de Mulhacen hæver sig til en Hoide af henimod 11000 Fod. Alpesy stem et danner en stor Bue fra Frankrigs Middel-