Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Jordklodens Bjerge og Sletter. 93 havskyst indtil Dst for det adriatiske Hav og er paa een Gang den mægtigste og hsieste Bjerggruppe i hele Europa. Man ind- deler sædvanlig dette System i Vestalperne, hvis hoieste Punkt er det berømte Moutblanc, Centralalperne, der gruppere sig om St. Gotthard som sin Hovedbjergkuude, og Dstalperne, der under forskjellige Navne strække sig dybt ind i Dsterrigs vestlige og sydvestlige Provindser og hvis hoieste Punkt er Gr. Glockuer (12480 Fod). Til Alperne slutte sig imod Vest Auvergnes Bjerg- gruppe og imod Nordvest Jurakjæden, der gaaer mellem Rhonen og Rhinen og som hvis Fortsættelse hinsides den sidstnævnte Flod Nauhealp kan betragtes. Fra deres ostlige Side strækker et bredt Bjergland, de diuariske Alper, sig videre i sydostlig Retniug, indtil det Nst for Moutenegro deler sig i tvende Arme, af hvilke den ene, Balkankjæden gaaer imod Ost og sorst ender ved Sortehavet efter undervejs fra sin Midte at have sendt en Green imod Syd- ost, den saalaldte Despoto-Dag, der danner Sydvestranden for den store Maritsadal. Den anden Arm, som udgaaer fra de diuariske Alper, bestauer af Piildos eller de hellettiske Bjerge, der strække sig nuod Syd ned paa den græste Halvo. Alpegruppeit hauger imidlertid ikke blot sammen med det slavisk-helleuiske System imod Sydost, den fortsætter sig ogsaa under Navn af Apenninerue ned paa den italienske Halvo. Apenninerkjæden begynder fra Bjergknudeu Col di Tenda i Alperues vestligste Parti, de saakaldte Soalper, og strækker sig derpaa midt ned gjennem Halvoeu som en bred men forholdsviis ikke meget hen Ryg, fra hvilken der hist og her udgaaer mindre Sidegrene. Ved Messinastrædet sænke Apenuinerne sig under Havet og hæve sig derpaa igjen paa Sicilien, der danner et paa flere Steder af Bjerge gjennemkrydset Højland, hvis hoieste Prmkt er Vulkcmen ZEtua paa østsiden af Den. Midtpunktet for de mellemtydske Bjerge daunes af Bjerg - knuden Fichtelgelurge, fra hvilken der udgaaer flere forskjellige Kjæder, nemlig Erzgebirge imod Nordost, Bohmerwald imod Syd- ost, Nauhealp imod Sydvest og Thyringerwald imod Nordvest. Fra den sidstnævnte Bjergkjæde strækker der sig igjeu en af for- skjellige Dale afbrudt Nakke af Bjerge, hvis sydligste Parti er