Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

94 Jordklodens Bjerge og Sletter. Schwarzwald, Dst for Rhinen i Retningen ned imod dennes Knæ, hvor den stoder sammen med den nordostfra kommende Rauhealp. Vestfor Rhinen løbe Vogeserne, der strække sig fra Syd til Nord og under forstjellige Navne fortsætte sig op mellem Floderne Nahe, Mosel og Maas paa Grændsen af Frankrig, Rhinpreussen og Belgien. Landet imellem Schwarzwald og Rauhealp er den frankiske Hoi- slette, medens Plateauet Sydost for Rauhealp er den baierske Hoislette, som imod Syd gaaer over i den helvetiske Slette. Erzgebirge og Bohmerwald danne i Forbindelse med Sudeterne og den mähriske Landryg, der gaaer mellem disse og Bohmerwald, de fire Sider af den bøhmiske Slette, hvis Vandaflob er Elben. Naar undtages Sudeterne, hvis nordligste Deel kaldes Riesengebirge og paa et enkelt Punkt hæver sig til en Høide af 5000 Fod, opnaae ingen af de ovrige mellemtydske Bjerge nogen betydeligere Hoide. En Bjergkjæde paa Grændsen af det mellemste og det ostlige Europa, der ogsaa fortjener at omtales, er Karpatherne, der som en stor Bue slynge sig om den ungarske Slette mod Nord og Dst. Karpatherne begynde ved Donaus Bred mellem Bifloderne March og Waag som en Landryg, der forst strækker sig mod Nord til Sudeterne og Weichsels Kilder, idet den stiller Mähren fra Ungarn. Herfra gaae de derpaa videre mod Dst og Sydost paa Grændsen af Ungarn og Galizien indtil Pruths og Theis's Kilder. Karpatherne opnaae deres største Hoide imod Dst, hvor de have Toppe paa over 8000 Fod, og medens Floderne fra den nordlige og ostlige Side lobe til Dstersoen gjennem Weichsel eller til det sorte Hav gjennnem Dniestr, strømmer alt Vandet fra Buens indre Side derimod udelukkende til Donau. Det mellemeuropæiske Bjerglaud er saaledes altsaa hoiest i sin østlige Deel, Karpatherue, dernæst mod Vest, hvor Jurakjæden hæver sig til en Hoide af 6000 Fod, men lavest i Midten og mod Nordvest. Bjergmassen bestaaer af en Afvexling af enkelte Bjerg - kjader, storre og mindre Højsletter og Landrygge med Bjergtoppe og er især splittet og gjenuembrudt i den vestlige Halvdeel, hvor Bjergene ere skilte fra hinanden ved talrige Floddale. Paa de tre Sider sænker dette Bjergland sig ned til en sammenhængende Slette, det store europæiske Lavland, og vander dette med en over-