Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Jordklodens Bjerge og Sletter. 133 Pyotograph ved Navn Bisson at bestige Toppen af Montblanc og der at aftage en Mængde ligesaa smukke som interessante Pro- spekter. Afbildningen Fig.' 15 er udfort efter et af disse Photo- graphier og forestiller et af de mange vanskelige Steder, — ?as8aZ6 668 Lc1i6ll68 kaldet, fordi det kun lader sig passere ved Hjælp af Stiger, — som Bisson og hans Folge traf paa deres Vei til Spidsen af Montblanc. Næstefter Montblanc er Mønt-Perdu i Pyrenæerne det Bjerg i Europa, til hvis sorste fuldstændige Bestigning der knutter sig meest Interesse. Vi ville derfor, forinden vi slutte det fore-r liggende Kapitel, i Korthed omtale denne særdeles farefulde Ex- pedition, der blev foretaget l802 af Ramond. Mont-Perdu er 10482 Fod hoit og er saaledes næstefter Pic-de-Nethou det anseeligste Bjerg i de spanske Pyrenæer. Tid- ligere blev det altid betragtet som fuldstændig utilgjængeligt, indtil det som sagt lykkedes Ramond, en beromt fransk Naturforsker, hvem man skylder forskjellige meget interessante Skildringer, der have skaffet ham Tilnavnet „Pyrenæernes Maler", i Begyndelsen af dette Aarhundrede at iværksætte en Bestigning, efterat han først tre Gange forgjæves havde anstillet Forjog derpaa. Ramonds Udgangspunkt var Estanlmdalen, idet han fra denne fulgte en Bjergsti — det saakaldte Passe des Olouristtss —, der forer til en lignende kredsrund og cirkuslignende Fjelddal som den, der findes ved Gavarnie. Fra den østlige Ende af denne Dal hæver der sig en temmelig steil Skraaning, som man nød- vendig maa stige opad, da den eneste mulige Vei til Bjergets Top i Virkeligheden gaaer over samme. Da Ramond var kommen til denne Skraaning, fandt han Sneen, hvis Tilstedeværelse i en væsentlig Grad vilde have lettet Opstigningen, aldeles forsvunden og den nogne Klippeflade i den Grad glat og afsleben, at der ikke lod sig paavise en eneste Ujevn- hed, hvor det var muligt at finde Fodfæste. Der var saaledes ikke andet at gjore end at hugge Trin i Gletscherisen, hvis ydre Rande skjod sig op ad Klippevæggene, medens den i Midten var fuld af en utallig Mængde dybe Revner og Huller, og derpaa med den