Jordkloden Efter Syndfloden 1869

2 Indledning. ville derpaa gjennemvandre den nye og den gamle Verdens frugt- bare Sletter og golde ørkener, idet vi snart med Opmærksomhed folge de betydeligere Floders lunefulde Bugtninger og Lob fra deres Udspring indtil Havet, snart i den vansmægtende Caravanes Selskab med Velbehag standse ved den venlige Oases forfriskende Kilder eller med den videbegjærlige Opdagelsesrejsende trænge frem paa farefulde Expeditioner i ukjeudte Egne for ved persoulig Iagt- tagelse at lære alt det Nye og Særegne i deres eieudommelige Naturforhold at kjende. Der vil endelig tilsidst blive givet et klart og tydeligt Billede as Havet med dets mange charakteristiske og storartede Naturphænomener, der fremtræde med et saa hoist for- fljelligt Præg i de forskjellige Zoner fra Polaregnenes evige Jis til Wkvators glodende Himmel. Det omfattende Indbegreb af positive Kundskaber, der udgjor Grundlaget for det foreliggende Værk som for enhver fuldstændig Jordbeskrivelse overhovedet, er naturligvns Frugteu af en heel Række Slægtfolgers forenede Anstræugelser og har i Virkeligheden ikke kostet mindre end tredive Aarhundreders fortsatte Arbejder og Under- søgelser som Grundlag. Geographien er næsten ligesaa gammel som selve Menneskeslægten, men dens Udvikliug har kun sundet Sted meget langsomt og gradmis. Jorden er forst, efterhaanden som den i Tidernes Lob blev betraadt af Mennesker, Skridt for Skridt bleven undersøgt og nærmere beskrevet. Vore Kundskaber i Geographi ere voxede paa samme Maade, som ethvert Menneskes Synskreds udvider sig fra hans Barndom til Slutmngen as Livet. Det Forste, et Baru lærer at kjende og bliver fortrolig med, er naturlig det Huus, i hvilket dets Vugge staaer, og de Personer, der daglig omgive det i Hjemmet. Efter nogen Tids Forlob be- gynder det at komme ud, bæres ned i Haven, bringes ud paa Gaden og foretager Smaatoure til den nærmestliggeude Skov og Mark. Som vopent Menneske bliver Hjemmet det for snevert, Trangen til at see sig om og den medfødte Videbegjarlighed driver det ud, og Rejsernes Tid begynder. Det besoger fremmede Lande, glæder sig ved alt det Nye og Ubekjeudte, det iagttager, udvider sine Kundskaber i en Mængde forskjellige Retumger og vender eudelig tilsidst tilbage til sit oprindelige Fødested efter ligesom den