Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Jndledning.
3
homeriske Helt Odysseus paa Stederne selv personligt at have gjort
sig bekjeudt med audre Laudes Folkeflag, Sæder og Skikke.
Eu aldeles lignende gradviis Fremadstriden har ogsaa gjort
sig gjaldende i den hele Menneskeslægts geographifle Bevidsthed,
idet de hinauden successivt afloseude Generationer efterhaauden lærte
mere og mere af deu omfangsrige Klode at kjeude, som Forsynet
havde anviist dem til Tumleplads uuder deres korte jordiske Til-
værelse. De gamle Geographers Forestillinger om Jorden, der i
Begyndelsen vare indskrænkede til en meget snever Kreds, udvidede
sig lidt efter lidt i samme Forhold, som Videnskabens Fortrop, de
Reiseude, trængte længere og længere frem i de fjerne Egne og nye
Verdensdele, og efterhaanden som begavede Mænd som Ptolemceus
og Strabo for deres forbavsede Samtid afslørede Jordklodens
Størrelse og audre ligueude hidindtil ukjendte Forhold. Den minde-
værdige Dag, da den ubodelige Genueser, Christopher Columbns,
og hans Skibsmandskab med begejstrede Glædes- og Forundringsraab
hilste den nye Verdens i Horizonteu opdukkende Kyster, paa denne
epokegørende Dag kastede Geographien dog i Virkeligheden forst
sine Bornefko og sprængte ethvert hemmende Baand, og fra dette
Dieblik af begyndte der nu et nyt og friere Liv for Videnskaben
som ogsaa for den hele Menneskeslægt.
Forinden vi gaae over til Skildringen af de physifk-geographiske
Forhold paa Jordkloden i deus nuværende Tilstand, turde det
maaskee ikke være uden en vis Interesse at kaste et flygtigt Blik
paa de gradvise Fremskridt, der i Tidernes Lob ere gjorte i Kund-
skaben om samme, eller med audre Ord paa den chronologiske Gang
i Geographiens Udviklingshistorie.
I Menneskeslægtens ældste Dage kjendte vore forste Stamme-
forældre naturlig blot den begrændsede Plet Jord, hvor de levede
og færdedes med de Hjorde af tæmmede Dyr, der tjente dem til
Livets Underhold. Deres Kjeudfkab til Verden strakte sig ikke
længere end til Urskovene, der omgav deres Opholdssted, eller til
Bjerget, hvor de undertiden foretoge sig miudre Udflugter, og Græs-
gangene ved Bredderne af den venlige lille Flod, hvor de henlevede
deres rolige og eeusforinige Liv. Dalen, der saae dem fodes og
ved deres Dsd igjen optog dem i sit moderlige Skjod, var for
i*