Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
 Jndledning. 3 homeriske Helt Odysseus paa Stederne selv personligt at have gjort sig bekjeudt med audre Laudes Folkeflag, Sæder og Skikke. Eu aldeles lignende gradviis Fremadstriden har ogsaa gjort sig gjaldende i den hele Menneskeslægts geographifle Bevidsthed, idet de hinauden successivt afloseude Generationer efterhaauden lærte mere og mere af deu omfangsrige Klode at kjeude, som Forsynet havde anviist dem til Tumleplads uuder deres korte jordiske Til- værelse. De gamle Geographers Forestillinger om Jorden, der i Begyndelsen vare indskrænkede til en meget snever Kreds, udvidede sig lidt efter lidt i samme Forhold, som Videnskabens Fortrop, de Reiseude, trængte længere og længere frem i de fjerne Egne og nye Verdensdele, og efterhaanden som begavede Mænd som Ptolemceus og Strabo for deres forbavsede Samtid afslørede Jordklodens Størrelse og audre ligueude hidindtil ukjendte Forhold. Den minde- værdige Dag, da den ubodelige Genueser, Christopher Columbns, og hans Skibsmandskab med begejstrede Glædes- og Forundringsraab hilste den nye Verdens i Horizonteu opdukkende Kyster, paa denne epokegørende Dag kastede Geographien dog i Virkeligheden forst sine Bornefko og sprængte ethvert hemmende Baand, og fra dette Dieblik af begyndte der nu et nyt og friere Liv for Videnskaben som ogsaa for den hele Menneskeslægt. Forinden vi gaae over til Skildringen af de physifk-geographiske Forhold paa Jordkloden i deus nuværende Tilstand, turde det maaskee ikke være uden en vis Interesse at kaste et flygtigt Blik paa de gradvise Fremskridt, der i Tidernes Lob ere gjorte i Kund- skaben om samme, eller med audre Ord paa den chronologiske Gang i Geographiens Udviklingshistorie. I Menneskeslægtens ældste Dage kjendte vore forste Stamme- forældre naturlig blot den begrændsede Plet Jord, hvor de levede og færdedes med de Hjorde af tæmmede Dyr, der tjente dem til Livets Underhold. Deres Kjeudfkab til Verden strakte sig ikke længere end til Urskovene, der omgav deres Opholdssted, eller til Bjerget, hvor de undertiden foretoge sig miudre Udflugter, og Græs- gangene ved Bredderne af den venlige lille Flod, hvor de henlevede deres rolige og eeusforinige Liv. Dalen, der saae dem fodes og ved deres Dsd igjen optog dem i sit moderlige Skjod, var for i*