Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
4
Indledning.
dem endnu den hele Verden. Men efterhaauden som Familierne
voxede i Antal og de tilstødende Smaastammer derfor bleve nodte
til at dele Jorden imellem sig og til at drage bestemte Grændser
for enhver enkelt Fainillegrnppes særlige Territorium, begyndte der
ogsaa uvilkaarligt at vaagne en vis dnnkel Forestilling om Begrebet
Land og om en geographisk Inddeling af Jordoverfladen overhovedet.
Opdyrkningen af Jorden og den dermed folgende industrielle Virk-
somhed gav senere uvilkaarligt de saaledes tilvejebragte Græudseftjel
en vis folkeretlig Bestemthed og Fasthed, og enhver Konge eller
Høvding ansaae det fra nu as stedse for en af stue forste Pligter
at holde alle Fremmede borte fra det Territorium, som hans
Stamme ved umiudelige Tiders Besiddelse havde erhvervet sig en
vis stiltiende auerkjendt Besiddelsesret til.
trangen til gjensidig Udvexling af deres Laudes ejendommelige
Produkter forte uden Tvivl allerede tidligt til et livligt Handels-
samkvem imellem de forfljellige nærmere eller fjernere boende Folke-
slag. Naar den dristige Somaud var vendt tilbage fra siue fare-
fulde Reiser, lyttede hans Landsmænd begjærligt til den romantiske
Beretuing om alle de vidunderlige Ting, han havde seet, og om
alle de mærkelige Hændelser, der havde modt ham paa hans (eventyr-
lige pmrt. Paa denue Maade udviklede der sig da lidt efter lidt
en halvt af Fabel og halvt af Sandhed sammensat Tradition om
de geographiske Forhold, der, bestandig foroget ved nye Tillæg, om-
hyggeligt soiplantedes fra Slægt til Slægt og saaledes uvilkaarligt
afspeilede Oldtidens Forestillinger om de dakjeudte Landes Be-
liggenhed, Form, Udstrækning og øvrige naturlige Beskaffenhed.
Hvor sklllle vi rur sgge denue Videnskabs forste Livstegn, hvor
saae den for forste Gaug Lyset og hvor stod dens Vugge? Hos
hvilket af Oldtidens bekjendte Folk udviklede der sig kort sagt
tidligst bestemte og noiagtige Forestillinger om Jordklodens qeoqra-
phiske Forhold?
Ester en gammel Forfatter skal der allerede paa den ægyptiske
Konge Sesostris's Tid, altsaa femtetthuildrede Aar for Christi
Fodsel, være bleoeu tegnet et Kort over den da bekjendte Verden. Det
er imidlertid ueppe rimeligt, at Egypterne, der aldrig have givet sig
synderlig af med Sofart, have besiddet geographiske Klmdskaber nok