Jordkloden Efter Syndfloden 1869

4 Indledning. dem endnu den hele Verden. Men efterhaauden som Familierne voxede i Antal og de tilstødende Smaastammer derfor bleve nodte til at dele Jorden imellem sig og til at drage bestemte Grændser for enhver enkelt Fainillegrnppes særlige Territorium, begyndte der ogsaa uvilkaarligt at vaagne en vis dnnkel Forestilling om Begrebet Land og om en geographisk Inddeling af Jordoverfladen overhovedet. Opdyrkningen af Jorden og den dermed folgende industrielle Virk- somhed gav senere uvilkaarligt de saaledes tilvejebragte Græudseftjel en vis folkeretlig Bestemthed og Fasthed, og enhver Konge eller Høvding ansaae det fra nu as stedse for en af stue forste Pligter at holde alle Fremmede borte fra det Territorium, som hans Stamme ved umiudelige Tiders Besiddelse havde erhvervet sig en vis stiltiende auerkjendt Besiddelsesret til. trangen til gjensidig Udvexling af deres Laudes ejendommelige Produkter forte uden Tvivl allerede tidligt til et livligt Handels- samkvem imellem de forfljellige nærmere eller fjernere boende Folke- slag. Naar den dristige Somaud var vendt tilbage fra siue fare- fulde Reiser, lyttede hans Landsmænd begjærligt til den romantiske Beretuing om alle de vidunderlige Ting, han havde seet, og om alle de mærkelige Hændelser, der havde modt ham paa hans (eventyr- lige pmrt. Paa denue Maade udviklede der sig da lidt efter lidt en halvt af Fabel og halvt af Sandhed sammensat Tradition om de geographiske Forhold, der, bestandig foroget ved nye Tillæg, om- hyggeligt soiplantedes fra Slægt til Slægt og saaledes uvilkaarligt afspeilede Oldtidens Forestillinger om de dakjeudte Landes Be- liggenhed, Form, Udstrækning og øvrige naturlige Beskaffenhed. Hvor sklllle vi rur sgge denue Videnskabs forste Livstegn, hvor saae den for forste Gaug Lyset og hvor stod dens Vugge? Hos hvilket af Oldtidens bekjendte Folk udviklede der sig kort sagt tidligst bestemte og noiagtige Forestillinger om Jordklodens qeoqra- phiske Forhold? Ester en gammel Forfatter skal der allerede paa den ægyptiske Konge Sesostris's Tid, altsaa femtetthuildrede Aar for Christi Fodsel, være bleoeu tegnet et Kort over den da bekjendte Verden. Det er imidlertid ueppe rimeligt, at Egypterne, der aldrig have givet sig synderlig af med Sofart, have besiddet geographiske Klmdskaber nok