Jordkloden Efter Syndfloden 1869

Indledning. 5 til at kunne udarbejde Kort over andet end deres eget Land, og dette deres forste Forsøg paa at give deres Forestillinger om Verden et mere bestemt Udtryk i Form af et Atlas har derfor nden Tvivl ogsaa alene været indskrænket til JEgypten. De gamle asiatiske Folkeslag kjendte overhovedet ligesom selv flere af de nyere kun lidet af den hele Verden, der laae udeufor deres eget Lauds snevre Grcrudser. Hinduerne afbilde saaledes kun Hindustan, Persien og Den Ceylon Paa deres Laudkort, og Chiueserue besidde saagodtsom ikke Kundskab om audet end deres eget Fodelaud. Genesis, det vil sige deu forste Mosebog, er det ældste be- kjendte Værk, der indeholder bestemte geographiske Oplysninger. Efter Moses har deu efter Syndfloden paany fremblomstrende Menneskeslægts Vugge staaet i det vestlige Asien. Den bibelske Forfatter nævner blandt andet Bjerget Ararat og omtaler ligeledes flere storre Floder som Nilen og Euphrat men meddeler ikke sine Anskuelser om Jordens Størrelse. Ester Moses er deu klassiske græske Digter Homer deu ældste Forfatter, der har meddeelt os noget om hans Samtids geographiske Forestillinger og Begreber. Den udforlige Beskrivelse, der findes i Illadens 18de Sang om det af Vulkau forfærdigede Skjold, giver i Korthed et poetisk Billede af alle de Mærkværdigheder og Vidundere, som den as Grækerne dakjeudte Verdeu indeholdt. Efter det homeriske Verdenskort, som fandtes indridset paa Achilles's Skjold, var Jordeu en fladtrykt Skive, hvis kredsruude Rand overalt var omgivet af Havet eller rettere af Flodeu Okeanos, der som et sammenhængende Belte slyngede sig rundt om Jorden ved dens yderste Græudse. Himlen hvælvede sig som et buet Tag over Jordens Flade og hvilede paa mægtige Soiler, der atter igjen bleve baarue af Guden Atlas's kraftige Skuldre. Den sidstnævnte besynderlige Overtro forekommer iovrigt i flere af de gamle Folke- slags barnlige Verdensanskuelse. Nordboerne autoge saaledes, at Himleus fire Hjørner blevne baarne af sire Dværge, L)st, Vest, Syd og Nord, medens de brahminske Hiuduer lod dem hvile paa fire Elephanter, men deres mythologiske Sagu meddele ikke Op- lysninger om, paa hvilken Grundvold de uævnte Dværge og Ele- phanter igjen støttede sig!