Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Indledning.
5
til at kunne udarbejde Kort over andet end deres eget Land, og
dette deres forste Forsøg paa at give deres Forestillinger om Verden
et mere bestemt Udtryk i Form af et Atlas har derfor nden Tvivl
ogsaa alene været indskrænket til JEgypten. De gamle asiatiske
Folkeslag kjendte overhovedet ligesom selv flere af de nyere kun lidet
af den hele Verden, der laae udeufor deres eget Lauds snevre
Grcrudser. Hinduerne afbilde saaledes kun Hindustan, Persien og
Den Ceylon Paa deres Laudkort, og Chiueserue besidde saagodtsom
ikke Kundskab om audet end deres eget Fodelaud.
Genesis, det vil sige deu forste Mosebog, er det ældste be-
kjendte Værk, der indeholder bestemte geographiske Oplysninger.
Efter Moses har deu efter Syndfloden paany fremblomstrende
Menneskeslægts Vugge staaet i det vestlige Asien. Den bibelske
Forfatter nævner blandt andet Bjerget Ararat og omtaler ligeledes
flere storre Floder som Nilen og Euphrat men meddeler ikke sine
Anskuelser om Jordens Størrelse.
Ester Moses er deu klassiske græske Digter Homer deu ældste
Forfatter, der har meddeelt os noget om hans Samtids geographiske
Forestillinger og Begreber. Den udforlige Beskrivelse, der findes
i Illadens 18de Sang om det af Vulkau forfærdigede Skjold,
giver i Korthed et poetisk Billede af alle de Mærkværdigheder og
Vidundere, som den as Grækerne dakjeudte Verdeu indeholdt.
Efter det homeriske Verdenskort, som fandtes indridset paa
Achilles's Skjold, var Jordeu en fladtrykt Skive, hvis kredsruude
Rand overalt var omgivet af Havet eller rettere af Flodeu Okeanos,
der som et sammenhængende Belte slyngede sig rundt om Jorden
ved dens yderste Græudse. Himlen hvælvede sig som et buet Tag
over Jordens Flade og hvilede paa mægtige Soiler, der atter igjen
bleve baarue af Guden Atlas's kraftige Skuldre. Den sidstnævnte
besynderlige Overtro forekommer iovrigt i flere af de gamle Folke-
slags barnlige Verdensanskuelse. Nordboerne autoge saaledes, at
Himleus fire Hjørner blevne baarne af sire Dværge, L)st, Vest,
Syd og Nord, medens de brahminske Hiuduer lod dem hvile paa
fire Elephanter, men deres mythologiske Sagu meddele ikke Op-
lysninger om, paa hvilken Grundvold de uævnte Dværge og Ele-
phanter igjen støttede sig!