Jordkloden Efter Syndfloden 1869

6 Indledning. Over den faste Hvælving, som dannede Himlen, bevægede efter den homeriske Tidsalders Tro Stjertterne sig frem paa Vogne med Solvhjul, der bleve drevne af Skyerne paa deres Flugt. Naar Solen om Morgeneu hævede sig i Neiret paa den ostlige Horizont, steg den op af Floden Okeanos, og om Aftenen, naar Morket be- gyndte, dukkede den atter ned i Havet mod Vest. Om Natten fortes den derpaa i sin gyldne Vogn med en rivende Fart gjennem Okeanos hen imod Ost for næste Morgen atter at dukke op i for- ynget Skikkelse efter det kvægende Bad. Under Jorden fandtes en lignende buet Hvælving som Himlen, det saakaldte Tartarus, i hvilket de oprorske Titaner ved deres Overviudelse bleve styrtede ned. En dodligneude Stilhed og bcrlmork Nat herskede bestandig i dette de faldne Engles rædselsfulde Fængsel. Midt i den af den evige Flods Baude omflydle Verden hen- lagde Homer naturlig Grækeulaud med dets talrige Folge af Smaa- oer, hvis Midtpunkt nar Bjerget Olymp, de mægtige Guders hellige Sæde. Middelhavet og det sorte Hav deelte Jorden i tvende ulige- store Halvdele, en storre uordlig og eu miudre sydlig. Gibraltar- strædet, der gik imellem tvende af Himlens vigtigste Søller, Her- kulesstotterne, satte mod Vest disse Have i Forbindelse med Verdens- floden Okeanos, medens dette mod Dst skete ved Floden Phasis, der faldt i det sorte Hav. Den geographiske Lære, som i den ældste Oldtid betragtede Herkulesstotterne som Verdens yderste Græudse mod Vest, kunde imidlertid ikke i Lamgdeu holde sig, da de dristige phoniciske Sø- mand efterhaauden vovede sig ud gjennem Gibraltarstradet og grund- lagde en heel Række Kolonier paa deu vestlige Side af Afrika laugs Oceanets Kyst. Jngeu af alle de phoniciske Kolouier var mere blomstrende og mægtig end Carthago. Carthagiuieusernes liv- lige Handel, deres udstrakte Forbindelser og hyppige Samkvem med Phonicien bragte til en vis Grad Aften og Vesten mærmere til hinanden og bidroge derved væsentlig til at sprede det Morke, der hidindtil havde indhyllet alle de fjernt fra Grækenland og Italien beliggende Landes geographiske Forhold. De audre Folkeslag til- egilede sig dog imidlertid kun langsomt Phonicierues Verdeuskund- skab, og disse, der vare sig fuldkommen vel bevidste, at Kildeu til