Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Jordklodens Bjerge og Sletter. _______________ 141 mellemste Deel af Andeskjæden paa Grund af Beliggenheden under den hede Zone forst indtræder ved en Hvide af 15—16000 Fod, rage dog en stor Mængde Toppe i denne Bjergkjæde saa hoit op, at de ere dækkede med evig Snee. Tidligere antog man endog længe, at de hoieste Bjerge paa Jorden fandtes i de sydamerikanske Andes, men noiagtige Maalinger have senere viist, at Prisen i denne Henseende tilkommer Himalayakjæden. For at give Læseren en Forestilling om Hoideforholdene i Andessystemets forskjellige Af- snit meddele vi her en Fortegnelse over de hoieste Punkter i disse: Cap Horn..................................... 3037 Fod. Pic de Captana (Jldlandet)___________________ 7632 Corcovado (de patagoniske Andes)_____________ 10971 Descabezado (de chilenifke Andes)_____________ 20447 „ Vulkanen Maypo (sammesteds)_________________17100 Vulkanen Aconcagua (sammesteds)_____________ 23737 Jllimani (de boliviske Andes)_________________ 21527 „ Sorata (sammesteds).......................... 20632 Parinacota (sammesteds)______________________21338 Sahama (sammesteds)________________________21650 Chunborazo (de ecuadorske Andes)_____________20765 Vulkanen Cotopaxi (sammesteds)_______________ 18321 Vulkanen Pichincha (sammesteds)_____________ . 15439 „ Pastos (sammesteds)__________________________ 13038 „ Nevado de Merida (Venezuela)_____________ . 15100 Nevado de Tolima (Ny-Granada)_____________ 17200 „ Det vigtigste Holland i Sydamerika næstefter Andeskjæden er det brasilianske, der indtager den uhyre Strækning mellem Amazondalen imod Nord og Nordvest og Paraguayflodens Pampas- fletter imod Sydvest. Fra Brasiliens sydligste Deel, Provindsen Rio Grande indtil de nordlige Provindser Bahia, Espirito Santo o. s. v. strækker der sig i nogle faa Miles Afstand fra Havet parallelt med Kysten en Kjæde af indtil 3000 Fod hoie Bjerge, der med et fælleds Navn kaldes Terra do Mar. Indenfor disse Kystbjerge danner Brasilien et Plateau, der ved en parallelt med