Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

142 Jordklodens Bjerge og Sletter. Kystbjergene løbende Kjæde af 4-5000 Fods Høide, Serra do Espin haeo kaldet, deles i en smallere ostlig Deel og i en langt større vestlig, der indbefatter det meste af Kejserdømmets Indre og udgjor det egentlige brasilianske Holland eller det saakaldte Campos- land. Dette, der omtrent ligger 2-3000 Fod over Havfladen og er henimod 100000 Kvadratmile stort, viser sig snart som et mere bølget, snart som et flettesormig fladt Plateau, der sænker sig jævnt ned imod Nord, Vest og Syd og ikke frembyder andre Afbrydelser af Interesse end en i Retningen fra Sydost til Nordvest forlobende, stærkt bugtet Hoiryg, der kaldes Serra dos Verten te s eller Vandfkjelskjæden, fordi den danner Skjellet mellem to af de storste Flodsystemer i hele Verden, Amazon- og San Franciscoslodetts imod Nord og Paranas og Paraguays imod Syd. Et Holland af mindre Omfang end det nysbeskrevne dannes af Bjergene i Guay ana, der Udbrede sig mellem Amazonfloden i Syd, Rio Negro og Cassiquiari imod Vest og Orinoko imod Nord og altsaa ligesom Brasilien paa en Maade udgjor en af Baud omflydt Hvis Atlanterhavet iovrigt blot steg nogle faa hundrede Fod, vilde dets Band i Virkeligheden ogsaa paa een Gang oversvømme Orinokos, Amazonflodens og Paragnayflodens udstrakte Tale lige til Andeskjædens Fod og saavel Brasiliens som Guayanas Hoilaud saaledes blive forvandlede til to aldeles isolerede Ver af anseelig Størrelse. Hoiden af Guayanas Bjerge, der endnu kun ere lidet kjendte undtagen i de af Europæerne koloniserede Egne, antages ikke at overstige 8000 Fod. Jgjennem Mellemamerika strækker der sig som en Fort- sættelse af de sydamerikanske Andes en Bjergkjæde, der er ritz paa Vnlkaner og snart danner udstrakte Højsletter, snart hæver sig til Bjerge af en anseelig Hoide (12—13000 Fod). Hoilandet sænker sig paa flere Steder ned til Lavninger, hvis ubetydelige Hoide over Havfladen og forholdsviis ringe Udstrækning i Tverretningen synes at tyde hen paa, at der i en tidligere Periode gjennem samme har bestaaet en Forbindelse mellem Atlanterhavet og det stille Hav. Det er ogsaa gjennem disse lavtliggende Jndscrnkninger, at man flere Gange har projecteret Kanalanlæg imellem de to nævnte Have, og man har i denne Henseende navnlig ville drage Nytte