Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Jordklodens Bjerge og Sletter. 153 lyttede Udfald as Forsøget. Man besluttede imidlertid strax at begynde Forsøget igjen den næste Morgen, men denne Gang fra Arenalsiden, fra hvilken Hmnboldt allerede tredive Aar tidligere havde iværksat sin Bestigning. Det var desto værre ikke muligt at erholde nogensomhelst udforlige Oplysninger om den af den be- rømte Naturforsker dengang fulgte Vei, da alle de, der i sin Tid havde ledsaget ham, uu vare dode. Selskabet brod op Klokken syv om Morgeneu. Klokkeu ni gjorde man Holdt i en Høide af 13775 Fod og spiste Frokost paa eu uhyre Trachytblok, som Boussingault dobte med Navnet Psclron ctel ^Imuer/o eller „Frokoststeuen". Da man var kommen om- trent 2000 Fod hoiere op, »ilde Muldyrene paa Grund af Luftens Fortynding ikke gaae videre, og man maatte derfor tilfods arbeide sig op over en forvirret Hob af Stene og Klippestykker, der hvilede paa Gletscheriis og aabeubart skyldtes en Nedstyrtning af Fjeld- massen fra en hoiere liggende Top. Ved Middagstid passerede man en Jisflade, der var i den Grad glat, at man var nodt til at hugge Trin ,i den med Axer for at sinde et sikkert Fodfæste. Luften var allerede uu saa stærkt fortyndet, at man maatte standse og pnste efter Beiret ved hvert sjette eller syvende Skridt. Efter en kort Tids Forlob naaede man imidlertid atter fast Grund, det vil sige en Klippebund af Trachyt, der var fri for Snee og Ils. Den lille Karavane gik i en Række, Boussingault i Spidsen og Oberst Hall med sin Neger bagefter, idet de noiagtigt satte deres Fodder-i de af Boussingault efterladte Spor. Man iagttog saa- vidt mulig Taushed under denue Deel af Bestigniugen og vexlede kun, naar der blev gjort Holdt, nogle faa Ord med dæmpet Rost, en uodvendig Forsigtighedsregel paa denne Slags Expeditioner, hvor intet trætter saameget som det at tale længe, og hvor aleue den ubetydelige Bevægelse af Luften, der bevirkes ved hoirostet Tale og Raab, kan give Anledning til frygtelige Sneeskred. Efter paa denne Maade at være steget opad i nogen Tid naaede man tilsidst en Fjeldryg, der forte lige til Toppen af Chim- borazo. Fjeldryggen var idethele temmelig fri for Snee, men da den gik meget steilt opad, var den alligevel farlig og vanskelig at komme frem ad. Efter mange gymnastiske Forsog og utrolige Au-