Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
154
Jordklodens Bjerge og Sletter.
strængelser befandt man sig tilstdst ved Foden af en lodret Trachyt-
væg af flere hundrede Alens Høide, der syntes at affljære al videre
Fremadtramgen. Man var endnu kun naaet til en Hoide af lidt
over 18000 Fod, men ligeoverfor en saa uoverstigelig Hindring
uar man ikke lmlgt fra ganske at tabe Modet. Udmattede af An-
stræugelse satte de Reisende sig ned ved den „rode Klippe" og
slukkede deres Torst ved at suge paa Jisstykker. De havde alle
Ondt ved at holde sig varme, og 'Thermometeret stod i Virkelig-
heden ogsaa paa Frysepunktet. Luften var overordentlig fugtig, og
alle Klipperne viste sig ganske vaade som efter en stærk Regn. Da
en Fugtighedstilstand af Atmosphæren som denne langtfra er sjelden
paa meget hoie Bjergtoppe, er det derfor heller ikke berettiget at
forklare den sygelige Tilstand, der saa almindelig angriber Ansigts-
huden i disse betydelige Holder, af Luftens Torhed. De anforte
Tilfælde skyldes sattdsynligviis snarere Virkningen af det stærke,
fra Ise« tilbagekastede Sollys, og den bedste Maade at beskytte sig
imod dem paa er derfor ogsaa at tage et farvet Stor for Ansigtet
eller endog blot at sværte sig her. Man seer heller aldrig Negernes
Ansigtshud blive augreben af Solen paa de hoie Bjerges Glet-
schere.
Skymassen, der omgav Selskabet, adspredte sig endelig fuld-
stændigt, og de Reisende saae da paa deres hoire Side en frygtelig
Afgrund og tilvenstre et fremragende Klippestykke, der damrede lige-
som er: Slags naturlig Altan. Ved sine Ledsageres Hjælp lykkedes
det Bousstngault at komme op paa denne, og da hem derpaa saae
sig om, blev det ham klart, at man let vilde kunne komme endnu
hoieie op, hvis det lod sig gjore at klavre opad en Sneeskraamng,
der støttede sig til Siden af den „rode Klippe" og saaledes gjorde det
muligt at flippe over denne. Han befalede derfor Negeren at gane
ud paa Stteen for at prøve dims Fasthed, og da den beldigviis
viste sig haard og sammetthængende nok til at kunne bære det hele
Selskab, besluttede man at trænge videre frem ad denne Vei.
Under Forberedelserne til denne Bestigning faldt der et Klippe-
stykke, som havde losnet sig fra Toppen af Bjerget, ned lige ved
Siden af Oberst Hall, der kastedes overende af det derved frembragte
Lufttryk. Ha« kom imidlertid ikke til nogensomhelst Skade og ved