Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Emne: Efter den franske Originals tredie Oplag

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
154 Jordklodens Bjerge og Sletter. strængelser befandt man sig tilstdst ved Foden af en lodret Trachyt- væg af flere hundrede Alens Høide, der syntes at affljære al videre Fremadtramgen. Man var endnu kun naaet til en Hoide af lidt over 18000 Fod, men ligeoverfor en saa uoverstigelig Hindring uar man ikke lmlgt fra ganske at tabe Modet. Udmattede af An- stræugelse satte de Reisende sig ned ved den „rode Klippe" og slukkede deres Torst ved at suge paa Jisstykker. De havde alle Ondt ved at holde sig varme, og 'Thermometeret stod i Virkelig- heden ogsaa paa Frysepunktet. Luften var overordentlig fugtig, og alle Klipperne viste sig ganske vaade som efter en stærk Regn. Da en Fugtighedstilstand af Atmosphæren som denne langtfra er sjelden paa meget hoie Bjergtoppe, er det derfor heller ikke berettiget at forklare den sygelige Tilstand, der saa almindelig angriber Ansigts- huden i disse betydelige Holder, af Luftens Torhed. De anforte Tilfælde skyldes sattdsynligviis snarere Virkningen af det stærke, fra Ise« tilbagekastede Sollys, og den bedste Maade at beskytte sig imod dem paa er derfor ogsaa at tage et farvet Stor for Ansigtet eller endog blot at sværte sig her. Man seer heller aldrig Negernes Ansigtshud blive augreben af Solen paa de hoie Bjerges Glet- schere. Skymassen, der omgav Selskabet, adspredte sig endelig fuld- stændigt, og de Reisende saae da paa deres hoire Side en frygtelig Afgrund og tilvenstre et fremragende Klippestykke, der damrede lige- som er: Slags naturlig Altan. Ved sine Ledsageres Hjælp lykkedes det Bousstngault at komme op paa denne, og da hem derpaa saae sig om, blev det ham klart, at man let vilde kunne komme endnu hoieie op, hvis det lod sig gjore at klavre opad en Sneeskraamng, der støttede sig til Siden af den „rode Klippe" og saaledes gjorde det muligt at flippe over denne. Han befalede derfor Negeren at gane ud paa Stteen for at prøve dims Fasthed, og da den beldigviis viste sig haard og sammetthængende nok til at kunne bære det hele Selskab, besluttede man at trænge videre frem ad denne Vei. Under Forberedelserne til denne Bestigning faldt der et Klippe- stykke, som havde losnet sig fra Toppen af Bjerget, ned lige ved Siden af Oberst Hall, der kastedes overende af det derved frembragte Lufttryk. Ha« kom imidlertid ikke til nogensomhelst Skade og ved