Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
Jordklodens Bjerge og Sletter. 155 at undersøge Beskaffenheden af den Steenblok, Tilfældet paa en saa faretruende Maade havde kastet for hans Fodder, fandt han, at den bestod af Trachyt. „Vi gik frem med den største Forsigtighed, fortæller Bous- stngault. Paa hoire Side kunde vi støtte os til Klippen, men tilvenstre havde vi en Fjeldkloft af en uhyggelig Dybde. Vi turde derfor ikke vove os frem uden iforveien saavidt muligt at have gjort os fortrolige med Afgruuden, en Forsigtighedsregel, man aldrig bor forsømme, naar man paa Vandringer i Bjergegne stal passere et farligt Sted. Sanssure har allerede gjort opmærksom herpaa, men det kan ikke gjentages for ofte, og paa mine Eventyr- lige Expeditioner til Andeskjædens Toppe har jeg heller aldrig forsomt at folge denne saa kloge Forskrift". Paa dette Stadium af Bestigningen begyudte Deeltagerue alle at lide meget som Folge af Luftens Fortynding. De maatte hvert Dieblik standse og ofte endog lægge sig nogle Sekunder ned paa Jorden; thi ligesom det havde været Tilfældet paa Saussnres Expedition, saaledes ophørte ogsaa her alt deres Ildebefindende, saasnart de forholdt sig rolige. Der kom imidlertid snart en ny Fare af en mere alvorlig Natur til, idet Sneen nu kun dannede et lost og bevægeligt Lag af nogle faa Tommers Tykkelse, under hvilket der laae en haard og speilglar Jisflade. Negeren maatte derfor gaae foran for at hugge Trin i Isen, men dette Arbeide udtomte hans Kræfter, og da Boussingault vilde sætte sig i Spidsen for Karavanen for at aflose ham, faldt han og begyndte at glide ned ad den steile Skraaning. Heldigviis lykkedes det dog hans to Ledsagere at gribe og standse ham lige ved Randen af Afgrunden. De svævede et Meblik alle i stor Fare, men da de havde gjenvundet Ligevægten og den pludselige Skræk havde lagt sig, gav de sig atter modigt paa Vei opad, og ved en sidste Kraftanstrængelse lykkedes det dem da endelig Klokken tre Kvarteer til to at naae Enden af den frygtelige Fjeldryg. Her var det imidlertid aldeles umuligt at komme videre. Man befandt sig ved Foden af en uhyre Trachytkegle, hvis sneebedækkede Spids var Toppen af Chimborazo. Der strakte sig vel forskjellige fremragende Fjeldkamme, der seetc fra et lavere Punkt toge sig ud