Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Jordklodens Bjerge og Sletter.
155
at undersøge Beskaffenheden af den Steenblok, Tilfældet paa en
saa faretruende Maade havde kastet for hans Fodder, fandt han,
at den bestod af Trachyt.
„Vi gik frem med den største Forsigtighed, fortæller Bous-
stngault. Paa hoire Side kunde vi støtte os til Klippen, men
tilvenstre havde vi en Fjeldkloft af en uhyggelig Dybde. Vi
turde derfor ikke vove os frem uden iforveien saavidt muligt at
have gjort os fortrolige med Afgruuden, en Forsigtighedsregel, man
aldrig bor forsømme, naar man paa Vandringer i Bjergegne stal
passere et farligt Sted. Sanssure har allerede gjort opmærksom
herpaa, men det kan ikke gjentages for ofte, og paa mine Eventyr-
lige Expeditioner til Andeskjædens Toppe har jeg heller aldrig
forsomt at folge denne saa kloge Forskrift".
Paa dette Stadium af Bestigningen begyudte Deeltagerue alle
at lide meget som Folge af Luftens Fortynding. De maatte hvert
Dieblik standse og ofte endog lægge sig nogle Sekunder ned paa
Jorden; thi ligesom det havde været Tilfældet paa Saussnres
Expedition, saaledes ophørte ogsaa her alt deres Ildebefindende,
saasnart de forholdt sig rolige. Der kom imidlertid snart en ny
Fare af en mere alvorlig Natur til, idet Sneen nu kun dannede
et lost og bevægeligt Lag af nogle faa Tommers Tykkelse, under
hvilket der laae en haard og speilglar Jisflade. Negeren maatte
derfor gaae foran for at hugge Trin i Isen, men dette Arbeide
udtomte hans Kræfter, og da Boussingault vilde sætte sig i Spidsen
for Karavanen for at aflose ham, faldt han og begyndte at glide ned ad
den steile Skraaning. Heldigviis lykkedes det dog hans to Ledsagere
at gribe og standse ham lige ved Randen af Afgrunden. De
svævede et Meblik alle i stor Fare, men da de havde gjenvundet
Ligevægten og den pludselige Skræk havde lagt sig, gav de sig atter
modigt paa Vei opad, og ved en sidste Kraftanstrængelse lykkedes
det dem da endelig Klokken tre Kvarteer til to at naae Enden af
den frygtelige Fjeldryg.
Her var det imidlertid aldeles umuligt at komme videre. Man
befandt sig ved Foden af en uhyre Trachytkegle, hvis sneebedækkede
Spids var Toppen af Chimborazo. Der strakte sig vel forskjellige
fremragende Fjeldkamme, der seetc fra et lavere Punkt toge sig ud