Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Emne: Efter den franske Originals tredie Oplag

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
Jordklodens Bjerge og Sletter. 171 imod Thian-Schan, medens den anden lober mod Syd og forener sig med Bjergsystemet Jyn-Ling i det sydlige China. Landet Nord for Altaibjergene danner den n or da statisk c Slette, der sænker sig jævnt ned imod Ilshavet og ved Ural- kjaden imod Vest er stilt fra den østeuropæiske Slette. I dens sydvestlige Deel findes den mærkelige Sænkning, hvis dybeste Partier- indtages af Aralsoen og det kaspiske Hav, og i disse Egne gaae Nordasiens Sletter tildeels uden nogen naturlig Grændse jævnt over i Østeuropas. Ost for det nyligt beskrevne Holland i Asiens Indre udbreder det store chinesiske Lavland sig, og imod Syd sænker Himalayakjæden sig terrasseformigt ned til Ganges- og Jndnsfletten, Hindustans Lavland, Syd for hvilket Forindien atter hæver sig til et Holland, Dekans Plateau, der ved for- boldsviis lave Randdjerge er skilt fra Slettelandet mod Nord (Vindhyabjergene) og fra Kustlandet langs Forindiens øvrige Sider (de vestlige Gahts langs Malabar- og de østlige Gahts langs Koromaudelkysten). Det vestasiatiske Hoiland, der ved den mægtige Hin- dukuschkjæde imod Nordost hænger sammen med det ovenfor om- talte Bjergsystem i Asiens Indre, er mere splittet og bestaaer idet- hele af lavere og mindre sammenhængende Bjergmasser end det østasiatiske, som i Holde og storartede Former overgaaer det be- tydeligt. Mellem Indus og Euphrat i den ene Retuiug og den persiske Bugt og det kaspiske Hav i den anden udbreder Irans Plateau sig, begræudset paa alle Sider af flere eller færre paral- lelle Randkjæder, af hvilke kuu Solimansbjergene langs den nord- ostlige Grændse og Mmrskjæden, der strækker sig langs med det kaspiske Havs sydlige Kyst, opnaae en betydeligere Høide. Det Indre af Plateauet bestaaer for største Delen af en orkenagtig Hoislette, der Paa flere Steder er gjenuemskjaaren af endnu kuu lidet bekjeudte Klippekjæder. Nordvest for Iran imellem det kaspiske Hav og Sydosthjoruet af det sorte Hav findes Armeniens Hoi- land, et bjergrigt Plateau, der er hoiest i sin nordlige Deel, hvor det bibelske Ararat hæver sig til en Høide af omtrent 17000 Fod, men lavere imod Syd, hvor Euphrats og Tigris's Kilder have deres Udspring. De to store Saltsoer Urmia og Van ligge i en Høide