Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
172 Jordklodens Bjerge og Sletter. af omtrent 5000 Fod over Havet paa Armeuiens Højsletter. Mellem Euphrat og Archipelagus udbreder Lilleasiens Holland sig, be- grændset langs Middelhavet af Tauruskjæden, der i sin ostlige Deel ved Kaisarieh naaer en Høide af over 12000 Fod men efter- hanilden bliver lavere mod Vest, og paa de andre Sider af flere miudre anseelige Kjader. Jgjenuem Syrien strækker der sig tvende parallelle Bjergkjæder, Libanon imod Vest og Ant ili b a n o n imod Dst, i Retningen fra Nord til Syd med mellemliggende Læugedale, i eu af hvilke det dode Hav med deu dertil lobeude Jordauftod findes. Den vestlige Kjæde, Libanon, er hoiest i sin nordlige Deel, aftager efterhaauden i Høide mod Syd, men hæver sig atter ved sit sydligste Endepnnkt, det mægtige Djebel-Musa (Sinaibjerg), mellem Bugterne Akada og Suez til henimod 9000 Fod. Den arabiske Halvo danner et isoleret Hoiland Syd for deu syriske Drken, fra hvilken dets Nordrand hæver sig, medens det paa de andre Sider i kortere eller længere Afstand fra Havet stiger op fra Kystlaudet langs med den persiske og den arabiske Bugt. Hoilandet, der kun opnaaer en Hoide af et Par Tusinde Fod, gjenuemskjceres paa tvers af en lav Klippekjæde, Djedel-Aared, der ganer fra den persiske til den arabiske Bugt og deler Halvøen i tvende Dele, af hvilke dm sydlige er en gold og ubeboelig Scmd- orkeu, medens den nordlige dog fremdyder eilkelte frugtbare Strog. Nord for Armeuiens Hoiland og adskilte fra dette ved Kur- dalen hæve de kaukasiske Bjerge sig til en »betydelig Hoide, idet deres Hovedmasse strækker i Retningen fra Sydost til Nordvest mellem det kaspiske Hav og Sortehavet. Det hoieste Punkt i Kaukasus, Elbrnsbjerget, naaer op til eu Hoide af over 17000 Fod. Derne langs med Asiens Dstkyst, Kurilerne, den japauesiske Dkjæde og Verne udfor China ere ligesom Sundaoerue alle meget bjergrige, og de nordlige tælle ikke faa Toppe, der rage op over Sneelinien. Bjergene paa disse Ver udmærke sig ogsaa ved deres Rigdom paa Vulkaner, saavel virksomme som udslukte. Alexander Humboldt auslaaer Middelhoideu af Asieus Lavlaude til omtrent 250 Fod. Det chiuesiske Hoiland har efter den samme Videnskabsmand en Hoide af 4770 Fod og det thibetanske Plateau en gjennemsnitlig Hoide af 11130 Fod. Tænker man sig Asiens