Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
216
Jordklodens Bjerge og Sletter.
uden med den største Interesse og Forbavselse. De forsikkre saa-
ledes midt ude i ørkenen at have seet frugtbare Laudskaber, stov-
rige Ver, forfriskende Floder og yppige Dale, ja endogsaa store
Byer og eu Mængde andre lignende Ting, som deres ophidsede
Indbildningskraft tydelig meente at gjenkjende i den fjerne Horizont.
Undertiden, fortælle de, troe Karavanerne langt borte at opdage en
stille, krystalklar Indso, i hvilken en Skov af højstammede Palme-
træer speile deres maleriske Kroner, medens talrige Kameler ladste
deres tore Ganer i dens kjolige Vand. Synet af en saadan Her-
lighed indgyder den udmattede Reisende nyt Mod og opflammer ham
til en sidste Attstræugelse for at naae den skyggefulde Oase, der
venter ham i det Fjerne. Meu jo mere hau flynder sig frem,
desto længere syues det bedrageriske Billede at fjerne sig, og vee
da den uforsigtige Vandringsmand, der spilder sine sidste Kræfter
paa at lobe efter dette falske Gjoglebillede uden virkelig Existents,
han kommer bort fra siu Vei, slæber sig endnu uogle faa Skridt
frem i vild Fortvivlelse, men segner derpaa tilsidst afmægtig om
og bukker da snart i en vausmægteude og forpiiut Tilstand under
af Træthed og Udmattelse.
Saaledes lyde de Skildringer, som mail finder i mange baade
ældre og nyere Rejsebeskrivelser, men naar man i disse fradrager
de Overdrivelser, der i og for sig ere saa let forklarlige og und-
skyldelige hos en udmattet, af Torst vausmægtende og af Sollysets
Tilbagekastning fra det ophedede Sand forblændet Rejsende, saa svinde
de gaadesulde Luftspeilingsphænomener, der kunne iagttages i ørkenen,
rigtignok ind til forholdsviis Lidet. For at Billedet as en eller
anden Gjenstand stal knnne vise sig i Luften, maa denne saaledes
for det Forste virkelig være til og dernæst tillige befinde sig i eu vis
Nærhed, da Spejlbilledet ellers bliver utydeligt og vanskeligt at gjen-
kjende. De omhandlede Luftsyn ere nemlig altid en mere eller
mindre utydelig Gjeugivelse af en eller auden ikke altfor fjern
Gjenstand i Naturen og meget ofte af Himmelhvælviugen selv. I
det sidstucrvM^, er det da de stærkt ophedede, Jordoverfladen
næryM" g, der paa Gruud as deres ringere Brydnings-
evn,c , s .ns Farve og derved faae Udseende as en virkelig
Landflao -mridsene af en saadan „Gazelleso" ere imidlertid