Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Emne: Efter den franske Originals tredie Oplag

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
216 Jordklodens Bjerge og Sletter. uden med den største Interesse og Forbavselse. De forsikkre saa- ledes midt ude i ørkenen at have seet frugtbare Laudskaber, stov- rige Ver, forfriskende Floder og yppige Dale, ja endogsaa store Byer og eu Mængde andre lignende Ting, som deres ophidsede Indbildningskraft tydelig meente at gjenkjende i den fjerne Horizont. Undertiden, fortælle de, troe Karavanerne langt borte at opdage en stille, krystalklar Indso, i hvilken en Skov af højstammede Palme- træer speile deres maleriske Kroner, medens talrige Kameler ladste deres tore Ganer i dens kjolige Vand. Synet af en saadan Her- lighed indgyder den udmattede Reisende nyt Mod og opflammer ham til en sidste Attstræugelse for at naae den skyggefulde Oase, der venter ham i det Fjerne. Meu jo mere hau flynder sig frem, desto længere syues det bedrageriske Billede at fjerne sig, og vee da den uforsigtige Vandringsmand, der spilder sine sidste Kræfter paa at lobe efter dette falske Gjoglebillede uden virkelig Existents, han kommer bort fra siu Vei, slæber sig endnu uogle faa Skridt frem i vild Fortvivlelse, men segner derpaa tilsidst afmægtig om og bukker da snart i en vausmægteude og forpiiut Tilstand under af Træthed og Udmattelse. Saaledes lyde de Skildringer, som mail finder i mange baade ældre og nyere Rejsebeskrivelser, men naar man i disse fradrager de Overdrivelser, der i og for sig ere saa let forklarlige og und- skyldelige hos en udmattet, af Torst vausmægtende og af Sollysets Tilbagekastning fra det ophedede Sand forblændet Rejsende, saa svinde de gaadesulde Luftspeilingsphænomener, der kunne iagttages i ørkenen, rigtignok ind til forholdsviis Lidet. For at Billedet as en eller anden Gjenstand stal knnne vise sig i Luften, maa denne saaledes for det Forste virkelig være til og dernæst tillige befinde sig i eu vis Nærhed, da Spejlbilledet ellers bliver utydeligt og vanskeligt at gjen- kjende. De omhandlede Luftsyn ere nemlig altid en mere eller mindre utydelig Gjeugivelse af en eller auden ikke altfor fjern Gjenstand i Naturen og meget ofte af Himmelhvælviugen selv. I det sidstucrvM^, er det da de stærkt ophedede, Jordoverfladen næryM" g, der paa Gruud as deres ringere Brydnings- evn,c , s .ns Farve og derved faae Udseende as en virkelig Landflao -mridsene af en saadan „Gazelleso" ere imidlertid