Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
Jordklodens Bjerge og Sletter. 217 som oftest langt mere ubestemte og usikkre, end det er Tilfældet med en virkelig Indso, og udmærke sig tillige ved en vis urolig Svæven, der beroer paa den ophedede Lufts Dirreu. Naar Lys- straalerne fra Himlen kastes tilbage fra et begrændset Parti af en flad Sandslette, frembriuge de, som vi nylig have sagt, Billedet af en So i det Fjerne. Men undertiden have Gjen- skinsphænomenerne deres Udgangspunkt saa nær ved Horizonten, at Vandfladen paa enkelte Punkter gaaer i eet med Himlens nederste Nand,, og eftersom Tilskueren da betragter Luftsynet fra et lidt hoiere eller lavere Standpunkt f. Ex. i den siddende eller den op- rejste Stilling, flyde Græudserne af Himlen og dens Spejlbillede ogsaa sammen eller rykke» bort fra hinanden. De Punkter, hvor der ikke finder nogen Sammensmeltning Sted, vise sig da som mørke Pletter, hvis meer eller mindre fantastiske Former give An- ledning til de forskjelligste Sandsebedrag. En troer at see Klipper, en anden gjenkjender tydelig Træer, Ver, Kameler, Skibe for Anker, kort de meest forskjelligartede Gjenstande, som en levende Indbildningskraft kan foregjogle de forblændede Sandser. De egentlige Lnftsyu ere saaledes kun Afspeiliuger af virkeligt existerende Gjenstande og forudsætte nødvendigt som Betingelse for at sees, at Gjenstandene ikke ere altfor langt borte fra Tilskueren. Undertiden vise de sig ledsagede af eu Afspejling af Himlen, og man seer da de besynderligste Combinationer, som for Exempel en Karavane vandrende i Vand o. s. v. Ved Jævndognstider raser der jævnlig frygtelige Storme i Drkenen. De fleste af vore Læsere have sikkert hort tale om den glodende Drkenvind, der kaldes S imun, et arabisk Ord, der betyder Gift og netop er brugt som Betegnelse for denne Vind paa Grund af dens ødelæggende Virkninger. I Wgypten kaldes Simunen Chamsin (paa Danst halvtredsindstyve), fordi den sædvanlig varer i halv- tredsindstyve Dage, nemlig fra Slutningen af April til ind i Juni. I Senegambien ved den vestlige Udkant af ørkenen betegne de Judfodte den med Navnet Harmattan, og - ya har man paastaaet, men rigtiguok ikke leveret Beviis ' ^iens Scirokko, Spaniens Solano og Alpernes Fohtt^- alle