Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Jordklodens Bjerge og Sletter.
217
som oftest langt mere ubestemte og usikkre, end det er Tilfældet
med en virkelig Indso, og udmærke sig tillige ved en vis urolig
Svæven, der beroer paa den ophedede Lufts Dirreu. Naar Lys-
straalerne fra Himlen kastes tilbage fra et begrændset Parti af
en flad Sandslette, frembriuge de, som vi nylig have sagt,
Billedet af en So i det Fjerne. Men undertiden have Gjen-
skinsphænomenerne deres Udgangspunkt saa nær ved Horizonten, at
Vandfladen paa enkelte Punkter gaaer i eet med Himlens nederste
Nand,, og eftersom Tilskueren da betragter Luftsynet fra et lidt
hoiere eller lavere Standpunkt f. Ex. i den siddende eller den op-
rejste Stilling, flyde Græudserne af Himlen og dens Spejlbillede
ogsaa sammen eller rykke» bort fra hinanden. De Punkter, hvor
der ikke finder nogen Sammensmeltning Sted, vise sig da som
mørke Pletter, hvis meer eller mindre fantastiske Former give An-
ledning til de forskjelligste Sandsebedrag. En troer at see Klipper,
en anden gjenkjender tydelig Træer, Ver, Kameler, Skibe for
Anker, kort de meest forskjelligartede Gjenstande, som en levende
Indbildningskraft kan foregjogle de forblændede Sandser.
De egentlige Lnftsyu ere saaledes kun Afspeiliuger af virkeligt
existerende Gjenstande og forudsætte nødvendigt som Betingelse for
at sees, at Gjenstandene ikke ere altfor langt borte fra Tilskueren.
Undertiden vise de sig ledsagede af eu Afspejling af Himlen, og
man seer da de besynderligste Combinationer, som for Exempel en
Karavane vandrende i Vand o. s. v.
Ved Jævndognstider raser der jævnlig frygtelige Storme i
Drkenen. De fleste af vore Læsere have sikkert hort tale om den
glodende Drkenvind, der kaldes S imun, et arabisk Ord, der betyder
Gift og netop er brugt som Betegnelse for denne Vind paa Grund af
dens ødelæggende Virkninger. I Wgypten kaldes Simunen Chamsin
(paa Danst halvtredsindstyve), fordi den sædvanlig varer i halv-
tredsindstyve Dage, nemlig fra Slutningen af April til ind i
Juni. I Senegambien ved den vestlige Udkant af ørkenen betegne
de Judfodte den med Navnet Harmattan, og - ya har man
paastaaet, men rigtiguok ikke leveret Beviis ' ^iens
Scirokko, Spaniens Solano og Alpernes Fohtt^- alle