Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

218 Jordklodens Bjerge og Sletter. udmærke sig ved deres hede og torre Charakteer, ere fjernere It- tringer af den afrikanske Simun. Det forste Tegn paa en forestaaende Simnn er et mørkt Punkt, der viser sig lige over Horizonten og hurtig voxer til en sort Sky af en anseelig Størrelse. Den hidtil klare Himmel an- tager samtidig en blygraa Farve, Solen mister sin Glands og viser sig gjennem det tætte Taageslor som en matglodende, rod- bruun Kngle. I Begyndelsen kommer Vinden knn som forbigaaende Stod, men Pauserne aftage hurtig, og tilsidst blæser Stormen stadigt og med et frygteligt Raseri. Luften bliver paa samme Tid saa hed og saa fuld af Sand og Stov, at det synes, som om den kommer fra en glodende Ovn, og at den.næsten bliver ganske for- mørket deraf. Overraskes en Karavane paa sin Vandring gjennem Drkenen af en Simun, skynde de Reisende sig at samle Kamelerne i en Kreds med Hovederne vendte mod Midten af denne. Dyrene lægge sig da strax af sig selv fladt ned paa Bngen med Halsen udstrakt langt hen over Jorden, og deres Herrer følge saa hurtigt som muligt det givne Exempel, idet de leire sig mellem Kamelerne og omhyggeligt tilhylle deres Hoved og Ansigt for ikke at indaande den kvælende, stovblandede Luft. Efter disse Forberedelser afventer Selskabet nu med æugsteligt stouueude Bryst og med Hovedet saa omhvirvlet, at det hverken kau saudse eller tænke, Uveirets Ophor, men læuge efter nt Stormen har udraset, vedbliver man euduu at fole deus Virkninger som en sløvende Mathed og Afkræftelse, der holder sig i flere Dage og gjor Reisens videre Fortsættelse dobbelt besværlig. Det var den frygtelige Simun, som odelagde den persiske Konge Cambyses's hele Hær, da den havde været saa dristig at vove sig ind i Drkenen paa et længere Tog. I Aaret 1805 om- kom en Karavane, der bestod af to Tusinde Mennesker og atten - hnndrede Kameler, i ørkenen under en Simun, som næsten be- gravede den heelt under Sandet. Under Felttoget i Egypten nærede de franske Dverstbefalende og navnlig General Desvaux oftere alvorlw Frygt for de Afdelingers Skjæbne, der vare nodte til at mar^ gjennem Drkenen, da de let kunde blive overraskede af en. underveis.