I.
Jordklodens astronomiste Plads i Universet. — Dens Forhold til de andre
Planeter og til Solen. — Historist Oversigt over de forskjellige Theorier
om Himmellegemernes Bevægelser. — Claudius Ptolemæus og det ægyptiske
System. — Nicolaus Copernicus's Opdagelser. — Tycho Brahe. — Det
Keplerste System. — Galilæis Skjæbne.
Ntennesket overdrev længe i sit Hovmod Betydningen af Jord-
klodens Rolle i Verdensrummet, idet det haarduakket holdt fast ved
den falske Forestilling, at Jorden var Verdens Midtpunkt. Solen,
Mannen, Planeterne og Fixstjeruerne vare fra dette Synspunkt
kun Himmellegemer af en lavere Rang, der ved en guddommelig
Lov vare tvungne til uophørlig at kredse om den i sin ophøjede
Majestæt ubevægelige Jord for at glæde dens forfængelige Be-
boeres Dine, lyse for dem om Dagen og sprede det uhyggelige
Mørke om Natten. Intet er imidlertid mere falst end et Foster
af den menneskelige Indbildning som dette. Jorden indtager tvert-
imod eudog kun en underordnet Plads i Solsystemets Sphære
og er i Virkeligheden blot en af de mange Planeter, der kredse
omkring Solen. Den er endog laugtfra at være den største af
disse forskjellige Himmellegemer, da der er Planeter af et meget
betydeligere Omfang end dens eget.
Da Jorden er en Planet, ville vi forst oplyse, hvad man
forstemer ved dette Begreb. Udtrykket Planet kommer af det Græske
der betyder et bevægeligt eller vandrende Legeme. Pla-
neterne ere i Virkeligheden Himmellegemer, der bestandig kredse