Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

I. Jordklodens astronomiste Plads i Universet. — Dens Forhold til de andre Planeter og til Solen. — Historist Oversigt over de forskjellige Theorier om Himmellegemernes Bevægelser. — Claudius Ptolemæus og det ægyptiske System. — Nicolaus Copernicus's Opdagelser. — Tycho Brahe. — Det Keplerste System. — Galilæis Skjæbne. Ntennesket overdrev længe i sit Hovmod Betydningen af Jord- klodens Rolle i Verdensrummet, idet det haarduakket holdt fast ved den falske Forestilling, at Jorden var Verdens Midtpunkt. Solen, Mannen, Planeterne og Fixstjeruerne vare fra dette Synspunkt kun Himmellegemer af en lavere Rang, der ved en guddommelig Lov vare tvungne til uophørlig at kredse om den i sin ophøjede Majestæt ubevægelige Jord for at glæde dens forfængelige Be- boeres Dine, lyse for dem om Dagen og sprede det uhyggelige Mørke om Natten. Intet er imidlertid mere falst end et Foster af den menneskelige Indbildning som dette. Jorden indtager tvert- imod eudog kun en underordnet Plads i Solsystemets Sphære og er i Virkeligheden blot en af de mange Planeter, der kredse omkring Solen. Den er endog laugtfra at være den største af disse forskjellige Himmellegemer, da der er Planeter af et meget betydeligere Omfang end dens eget. Da Jorden er en Planet, ville vi forst oplyse, hvad man forstemer ved dette Begreb. Udtrykket Planet kommer af det Græske der betyder et bevægeligt eller vandrende Legeme. Pla- neterne ere i Virkeligheden Himmellegemer, der bestandig kredse