Jordkloden Efter Syndfloden 1869

14 Jordklodens Stilling og Bane i Verdensrummet. omkring Solen, vort Verdenssystems Midtpunkt. Den mægtige Tiltrækningskraft, Solen besidder, hindrer naturligt Plaueterue i at fjerne sig fra dens Omkreds, paa samme Maade som det Reb, hvori en Staldkarl holder sin Hest, naar hau for at rore den lader den lobe Ridebanen rundt, hindrer denne i at lobe bort fra Cirkus. Trods al sin Simpelhed har deune Lignelse dog alligevel det For- triu at give en tydelig Forestilling om deu Maade, paa hvilken Soleu udover sin Indflydelse paa Jorden, der bevæger sig omkring det førstnævnte Himmellegeme som Midtpunkt, idet den tilende- bringer et fuldstændigt Kredslob i et Aar. Der er kun den For- fljel, at medens Staldkarlens Line er et haandgribeligt og synligt Baaud, er Tiltrækningskraften derimod et usynligt Baand af en udekjeudt og gaadefuld Natur og kun til at kjende paa sine Virk- ninger ligesom den Tiltrækniug, et elektrisk Legeme udover paa lette Smaagjenstaude. Det er saaledes ene Solens Tiltrækningskraft, der tvinger Jordkloden til uophørlig at beskrive sin bestemte og re- gelmæssige Bane omkring dette Himmellegeme. Man maa vel skjelne Planeterne fra Fixstjernerne eller de faste Stjerner. Skjoudt begge de to hernævnte Arter af Him- mellegemer om Natten tage sig eens ud paa det morke Firmament, da de gaufle ligne hinaudeu i Størrelse og i Klarhed, er der dog alligevel en væsentlig Forskjel mellem disse to Slags Stjerners Rolle og Betyduiug. Fixstjernerne besidde ligesom Solen en egen ejendommelig Elme til at lyse og ere selv ene Kildeu til alt det Lys, de udsende. De ere nemlig lysende Himmellegemer, der til- hore et helt andet Verdeussystem eud det, til hvilket Jorden og de andre Planeter knytte sig. Jordkloden er altsaa som sagt kun en af de mange Planeter, der i Overensstemmelse med de evige Naturlove bestandig kredse omkring Solen som Midtpunkt. Ligesom de andre Plaueter er Jorden fremdeles ogsaa underkastet en dobbelt Bevægelse nemlig en Dreiniug om sin Axe, der tilendebringes i Løbet af fireogtyve Timer, og en kredsende Bevægelse omkring Soleu, der fuldfores i Løbet af et Aar. Det er Jordklodens Dreiniug om sin Axe, der frembriuger den regelmæssige Afvexling af Dag og Nat. Paa den ene Halvdeel