Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

246 Temperaturforholdene paa Jordkloden. Jnfusionsdyr (^8tL8ia nivalig, 6^3,8 8anZuitt6ll8, o. s. v.) og af Forplantelseskorn as visse til Mucedineernes Familie henhorende Svampe (Protoeoeeug nivalis). Foruden de hernævnte lavere Organismer træffer man endnu et lille sort Insekt, der kaldes „Gletscherloppen" (0s8oria glaoialis), skjult under Stenene i Alpernes Sneeregion. Undertiden løsner Sneen og Isen i Bjergenes sverste Re- gioner sig pludselig fra Fjeldbunden og styrter med en bedøvende Tordenlarm som en samlet Masse af betydeligt Omfang nedad Klippernes Skraaninger, idet den med uimodstaaelig Kraft kuld- kaster alt, hvad den moder paa sin Vei, og undertiden endog river Huse, Landsbyer, ja selv hele Skove med i sit Fald. Det er saa- danne paa een Gang storartede og frygtelige Sneeskred, der i Bjergegnene betegnes med Navnet Laviner. Phænomenet iagt- tages hyppigst i Bjerge, der udmærke sig ved hoie Toppe og steile Sideskraaninger og indeslutte snevre og dybe Dale, og Sneeskred ere derfor en jævnligt forefaldende Begivenhed i Schweiz og Norge, hvis Bjerge netop meget almindelig frembyde de hernævnte Naturforhold. Lavinerne antage ofte i disse Lande uhyre Dimensioner og tilbage- lægge ikke sjeldent i deres Fald betydelige Strækninger, forinden de naae Dalenes Bund, hvor de destoværre kun altfor hyppig af- stedkomme alvorlige Ulykker ved at begrave Huse og Gaarde under deres knusende Vægt eller ved for en Tid at standse Elvene paa et eller andet Punkt i deres Lob og derved give Anledning til ud- strakte Oversvømmelser i de tilstødende Dale. Naturforskerne i Schweiz, der omhyggelig have undersøgt det hernævnte i sine Virkninger saa frygtelige Naturphænomen, skjelne mellem fem forskjellige Slags Laviner, som de betegne med følgende Navne: 1. Grundlaviner. Herved forstaaes saadanne Sneeskred, som fremkomme derved, at Snee- eller Regnvandet siver ned til Fjeldbunden og losner den overliggende Sneemasse fra samme. Denne Slags Laviner forekomme især i Begyndelsen af Sommeren, men ere mindre farlige, fordi man i Reglen baade kjender de Steder i Bjergene, hvor Sneen paa visse Tider af Aaret regel-