Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Temperaturforholdene paa Jordkloden.
245
For flere af de hernævnte Bjerges Vedkommende haves der
dog forskjellige Angivelser. Sneegrandsen er overhovedet et over-
ordentlig vexlende Hoidebegreb, der foruden af den geographiske Brede
tillige bestemmes af en stor Mængde andre Forhold som f. Ex.
Stedets Middeltemperatur, Luftens Fugtighedsgrad, Bjergenes Form,
Retningen og Beskaffenheden af de fremherskende Vinde, det paa-
gjældende Bjergs Hoide over Havfladen, Steilheden af dets Sider
o. s. v. Paa Schweizeralperues maleriske Toppe begynder Snee-
linien som ovenfor nævnt paa Nordsiden i en Hoide af 8200 Fod,
og nogle faa haardfore Lavarter ere i Virkeligheden de faa eneste
Planteorganismer, der trodse den barske Kulde i disse sørgelige
Regioner og fæste Bo paa de nøgne Klippetinder, der rage op
over Sneen*). Paa Chimborazo traf Boussingault endnu enkelte
Smaaplanter af Saxifragafamilien voxende i Klipperevnerne lige
ved Sneegrandsen, der paa dette Bjerg ligger i en Hoide af 15300
Fod. Paa de peruanske Andesbjerges ostlige Side saa Pentland
sjelden Sneen begynde lavere end 16400 Fod, medens Sneelinien
i de ecuadorske Andes, der dog ligge Wkvator meget nærmere, der-
imod gaaer ned til 15300 Fod.
Et Naturphænomen, der længe havde tiltrukket sig de Reisendes
og Naturforskernes Opmærksomhed, forend man lærte det rigtig at
kjeude, er de rode Pletter, der navnlig i Juli og August Maaned
forekomme paa Alpernes Sneeflader indtil en Hoide af 9000 Fod.
I Begyndelsen vise disse Pletter sig som smaa rosenrode, meer
eller mindre tætstaaende Punkter, der naae omtrent en Tomme ned
i Sneen. Senere udbrede Pletterne sig lidt efter lidt og antage en
mere morkrod Farve. Henimod September Maaned taber den
rode Farve sig, og man finder da kun et sort Pulver paa Sneen.
Shuttleworth og Vogt have undersøgt disse mærkværdige Pletter
under Mikroskopet og fundet, at de bestaae af forskjellige Arter
*) Agassiz og Desor have fundet Lavarter paa Toppen af Jomfruen og
Scbreckhorn, og Scklagintweit har meddeelt en Fortegnelse over 45 for-
skjellige Plantearter, der ere indsamlede paa Alperne mellem 10200 og
14200 Fods Hoide, hvor man ellers skulde troe, at ethvert Spor af
organist Liv var en Umulighed.