Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Emne: Efter den franske Originals tredie Oplag

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
Temperaturforholdene paa Jordkloden. 245 For flere af de hernævnte Bjerges Vedkommende haves der dog forskjellige Angivelser. Sneegrandsen er overhovedet et over- ordentlig vexlende Hoidebegreb, der foruden af den geographiske Brede tillige bestemmes af en stor Mængde andre Forhold som f. Ex. Stedets Middeltemperatur, Luftens Fugtighedsgrad, Bjergenes Form, Retningen og Beskaffenheden af de fremherskende Vinde, det paa- gjældende Bjergs Hoide over Havfladen, Steilheden af dets Sider o. s. v. Paa Schweizeralperues maleriske Toppe begynder Snee- linien som ovenfor nævnt paa Nordsiden i en Hoide af 8200 Fod, og nogle faa haardfore Lavarter ere i Virkeligheden de faa eneste Planteorganismer, der trodse den barske Kulde i disse sørgelige Regioner og fæste Bo paa de nøgne Klippetinder, der rage op over Sneen*). Paa Chimborazo traf Boussingault endnu enkelte Smaaplanter af Saxifragafamilien voxende i Klipperevnerne lige ved Sneegrandsen, der paa dette Bjerg ligger i en Hoide af 15300 Fod. Paa de peruanske Andesbjerges ostlige Side saa Pentland sjelden Sneen begynde lavere end 16400 Fod, medens Sneelinien i de ecuadorske Andes, der dog ligge Wkvator meget nærmere, der- imod gaaer ned til 15300 Fod. Et Naturphænomen, der længe havde tiltrukket sig de Reisendes og Naturforskernes Opmærksomhed, forend man lærte det rigtig at kjeude, er de rode Pletter, der navnlig i Juli og August Maaned forekomme paa Alpernes Sneeflader indtil en Hoide af 9000 Fod. I Begyndelsen vise disse Pletter sig som smaa rosenrode, meer eller mindre tætstaaende Punkter, der naae omtrent en Tomme ned i Sneen. Senere udbrede Pletterne sig lidt efter lidt og antage en mere morkrod Farve. Henimod September Maaned taber den rode Farve sig, og man finder da kun et sort Pulver paa Sneen. Shuttleworth og Vogt have undersøgt disse mærkværdige Pletter under Mikroskopet og fundet, at de bestaae af forskjellige Arter *) Agassiz og Desor have fundet Lavarter paa Toppen af Jomfruen og Scbreckhorn, og Scklagintweit har meddeelt en Fortegnelse over 45 for- skjellige Plantearter, der ere indsamlede paa Alperne mellem 10200 og 14200 Fods Hoide, hvor man ellers skulde troe, at ethvert Spor af organist Liv var en Umulighed.