Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

244 Temperaturforholdene paa Jordkloden. linien heelt ned til Havets Niveau, medens den derimod omvendt under Wkvators glsdende Himmel ligger meget hent. Efter Renou kan man som almindelig Regel sige, at Sneegrændsen begynder der, hvor Middeltemperaturen i den varmeste Halvdeel af Aaret (fra Mai til Oktober) er O Grader. Den nedenstaaende Liste viser os, hvor hent Sneelinien ligger paa flere forskjellige Punkter af Jorden: Afstand fra Ækvator. Hende over Havet. Nordlig Brede. Fod. Spitzbergens Ostkyst................79^ . . . . O*) Magers (Norges nordligste D) .... 71" ... . 2200 Det Indre af Norge..................70"—60°. 3400—5000 Island..............................65° ... . 2600 Unalaschka (Aleuterkjæden)........... . 54° .... 6200 Altaibjergene ......................50° .... 6800 Alpernes Nordside...................45" ... . 8200 , — Sydside...................450 ... . 8600 Kaukasus............................ 430 .... 10500 Pyrenæerne (paa Sydsiden)...........43" . . . . 8700 Ararat ................. 4()o .... 13760 Kynlyns Nordside ........... 36" .... 14600 — Sydside................... 350 .... 15300 Himalayas Nordside..................29" . . . .>15600 — Sydside.......................28" .... 16800 Cordillererne i Mexiko........... 17" ... . 14300 Abyssinien..........................13" .... 13700 Sydlig Brede. De ecuadorske Andes................. 1" . . . . 15300 De bolimske Andes paa den ostlige Side . 16o .... 15450 — — paa den vestlige Side . 16° .... 17900 De chileniske Andes. .......... 33° .... 14270 De patagonifke Andes ......... 43^ .... 5800 Jldlandet ..........................54° .... 3600 *) Sneelinien gaaer altsaa her lige ned til Havets Overflade. Paa Spitz- bergens Vestkyst begynder den dog forst et Par hundrede Fod over Hav- fladen.