Jordkloden Efter Syndfloden 1869

18 Jordklodens Stilling og Bane i Verdensrummet. for Ex. en indre Sprængningsproces, er bristet og har spredt sine enkelte Brudstykker, der derpaa hver for sig ere komne til at beskrive en Bane omkring Solen, i Verdensrummet. Den vedfoiede Afbildning, Figur l, viser os Planeternes ind- byrdes forfkjellige Stsrrelse ligefra den kolossale Jupiter til den beskedne Mercur. Maanen er afbildet paa sin naturlige Plads i Nærheden af Jorden som dennes Drabant, og de andre Planeter sees ligeledes ledsagede af de dem tilhorende særlige Drabanter. Bjergene danne kun Fremragninger af eir forholdsmis ringe Høide paa Jordens Overflade. Lader man en Appelsin forestille Jorden, saa ville de smaa naturlige Ujævnheder paa deri ydre Side af Skallett paa det Nærmeste i Størrelse svare til de hoieste Bjerge her paa Jorden. Den største Hoide, Bjergene paa Jorden opnaae, er i Virkelighed ikke mere end 27000 Fod. Paa Venus, der om- trent har samme Størrelse som Jordeu, stiger Bjergeues Hoide derimod uæsteu til to Miil, og paa Maauen, der dog ikke er saa lidet miudre end Jordeu, ere de alligevel næsten 18000 Fod hoie. Alle de her anstillede Sammettligmuger vise os tydeligt, at der er mere Harmoui i Bjergeues ydre Form og Højdeforhold her paa Jordeu eud paa de audre Himmellegemer, forsaavidtsom vi kjende uoget til Tilstauden paa dem. De bekræfte ogsaa i en væsentlig Grad Rigtigheden af en Bemærkumg, vi ttylig i det Foregaaende have gjort med Hensyn til vor Planets Stilling i Solsystemet, den ttemlig, at Jordeu ligesom udgjsr et Slags Mel- lemled imellem de forfkjellige Iderligheder i den eue eller andeu Retuing. Den staaer saaledes, hvad Størrelse ailgaaer, omtrent midt imellem de meget store og de meget smaa Planeter, medeus deu i Henseende til Bevægelseshastighed hverkerl horer til de meget hurtige eller til de meget langsomme og eildelig for Temperaturens Bed- kommettde er ligesaa fremmed for eil kvælende Hede som for eu over- dreven Kulde. Denne mærkværdige Harmoui og Ligevægt i alle de naturlige Forhold, der have Betydning som Momeuter, der be- gunstige det organiske Livs Tilbliveu og Udvikliug, er uetop en charakteristist Ejendommelighed ved vor Klode, der idetbele ligesom syues at have været forudbestemt af Skaberen til Bolig og Op- holdssted for Menneskeslægten. Paa ingen af de aildre Planeter