Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

jordklodens Stilling og Bane i Verdensrummet. 17 ringe Krumning, at den næsterl forekommer os aldeles retliuiet, udenom et eller andet nbekjendt, fjernt i det uhyre Nnm beliggende Midtpunkt. Ligesom alle de ovrige Himmellegemer, der hore til samme solsystem, er ogsaa Jordkloden meddeelagtig i denne saa- godtsom umærkelige Falledsbcvagelse, hvis Hurtighed omtrent be- lober sig til fem Kvartmiil i Timeu. Sammenligner man Jordklodcu med de aribre Platteter, der dallue vort Solsystem, viser det sig strax, at den bande med Hensyn til sin Afstaud fra Soleu, siu Temperatur og sin Størrelse om- trent dauiler et Slags Mellemled imellem de forskjellige Aderlig- heder, der ere repræsenterede i Solsystemet. Dm er sualedes hverken nærmest ved eller lcrugst borte fra Solen, deri har hverken eil glodende Temperatur som Venus eller en isueude Kulde som Saturu eller Urauus. Betegner man Jordklodeus Middelafstaud fra Solen med Tallet 10, lader de ovrige Planeters Afstand sig omtrent betegne ved følgende Talstørrelser: Mercur, Benns, Jorden, Mars, Asteroiderne, Jupiter, Saturn, Uranus, Neptun. ? 10 15 21-35 52 95 102 300. Jo storre Planeternes Afstand fra Solen er, desto lamgere maa selvfølgelig ogsaa deres Omlobstid om dette midtpuilktdattttelide Himmellegeme være. Mercur tilbagelægger siu Baue om Solen i 88 Dage, Venus bruger 225 Dage, Mars 687 Dage, Asteroiderne 3 til 6 Aar, Jupiter 12 Aar, Saturn 30 Aar, og Uranus 84. Neptuu, der forst i deu nyere Tid er bleven opdaget af deu geuiale Astrouom Leverrier, behover endelig ikke miudre eud 165 Aar for at tilende- bringe et fuldstændigt Kredslob omkring Solett. Jordklodens Vægt er omtrent ligesaa stor som Plaueteu Beuus's. Mercur veier derimod kuu eu Sjettedeel og Mars eu Otteudedeel af Jordeu, medens Urauus er 15 og Neptun 20 Gauge tuugcre eud vor Klode. Saturu veier alene for sig ligesaa meget som 100 Jordkloder og den mægtige Jupiter som 338 Jordkloder, medens Asteroiderue derimod ere 800,000 Gauge lettere eud Jordeu. Disse mærkværdige smaa Himmellegemer, hvis Omfang ofte kuu udgjor uogle faa Miil, ere i Virkeligheden maaskee kuu Levniuger af en storre Plauet, som ved en eller anden ubekjendt Naturrevolution, Jordkloden efter Syndfloden. y