Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

16 Jordklodens Stilling og Bane i Verdensrummet. jo paa een Gang svarer til den storste Afstand fra Solen og til den mindste Varmemængde. Solens Afstand fra Jordeu er meget betydelig, idet den ikke udgjor mindre eud 20§ Milliouer geographiske Mile. Det er ikke let at danue sig nogen naturtro Forestilling om en saa uhyre Vej- længde uden ved at sammenligne den med andre for Tanken mere bekjendte Maal. Vi kunne saaledes til Exempel allerede komme Virkeligheden betydelig nærmere ved at undersøge, hvor lang en Tid der vilde medgaae for under forskjellige bestemte Betingelser at tilbagelægge den om omtalte Afstand. En Fodgænger, der var istand til at gaae en Miil i Timen og hverken behøvede at hvile sig Nat eller Dag, vilde ikke desto- mindre bruge 2400 Aar for at gjeuuemvaudre Veieu fra Jorden til Solen. Et Lokomotiv, som blev drevet frem med den storst mulige Fart, det vil sige som tilbagelagde 7 — 8 Miil i Timen, vilde forst uaae Solen efter 350 Aars Forlob. En Kauoukugle, der bestandig kunde beholde den samme Hastighed, hvormed dm forlader Kanonens Lob, nemlig 1500 Fod i Sekuudet eller omtrent 225 Mile i Timeit, vilde tilendebringe Reisen i henved 10 Aar, medeus derimod Lyden, der bevæger sig langsommere end denne, vilde bruge 15 Aar for at uaae fra Jorden til Solen under den Forudsætning, at der var Luft i Berdensrummet, og at denne Luft besad deu samme Tæthed som Jordklodeus Atmosphære. Selv Lyset, der dog ellers bevæger sig frem med eu ucrsteu ufattelig Hurtighed, behover alligevel eu Tid af 8f Miuut for at tilbagelægge deu om- talte Vei i dens hele Længde. Jordklodeu gjenuenilober sin Bane med en vidunderlig Hur- tighed, idet deu bevæger sig fremad med en Hastighed af omtrent fire Mile i Sekuudet eller mere end 14000 Mile i Timen. Jorden gjeuuemfarer saaledes Rummet 64 Gange hurtigere end eu Kauoukugle. For Fuldstændighedeus Skyld bor det endnu tilfoies, at Jordeu forudeu den hernævnte Dobbeltbevægelse, Dreiuingeu om sin Axe og Kredsløbet omkring Soleu, tillige tager Deel i den almiudelige Bevægelse, som laugsomt foraudrer det hele Solsystems Plads i det ueudelige Verdeusrum. Soleu beskriver nemlig med hele sit Folge af Plaueter en kredsformig Baue paa Himleu af en saa