Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
278 Temperaturforholdene paa Jordkloden. I C or dillererne ere Naturforholdene idethele kun lidet gunstige for Dannelsen af Gletschere, idet den isolerede Beliggenhed og steile, kegledannede Form, der saa almindeligt udmærker de hoie, over Sneelinien knejsende Toppe af denne mægtige Bjergkjæde, umuliggjore Ophobningen af Snee i betydelig Mængde paa.samme, ligesom ogsaa Klimatet er paafaldende tort og eensformigt, saa at jævnlige atmosphæriste Nedslag og den til Firnmassernes Forvand- ling til Jis saa nødvendige Afvexling i Temperatur ligemeget savnes i de overste Regioner. De faa Gletschere, der ere opdagede i Mexiko, Chili og enkelte andre Steder, vare ogsaa alle forholds- viis smaa og frembød ikke nogen meget betydelig Udstrækning. Kun i det sydligste Afsnit as Cordillererne, de patagoniske Åndes og Jldlandets Bjerge, har man fundet uhyre Sneemasser opdyngede paa Holderne og anseelige Gletschere, der som stivnede Vandfald fljod sig heelt ned fra disse til Havkystens Bugter og Indskæringer; men Klimatet i denne Deel af Sydamerika er ogsaa i Forhold til den geographiske Brede overordentlig fugtigt og koldt, saaledes som vi allerede leilighedsmis i det Foregaaende (S. 235) have gjort Læseren opmærksom paa. I Nordamerika forekommer der navnlig betydelige Snee- og Jismasser paa Klippebjergenes hoieste Parti, der ligger imellem den 49de og 55de nordlige Bredegrad og med talrige Punkter rager op over Sneelinien. De store Floder Saskatschavan, Atapeskov og Fraser udspringe fra dette Hoiland, hvis Naturforhold iovrigt endnu kun ere lidet undersøgte.