Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Emne: Efter den franske Originals tredie Oplag

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
V. Den indre Jordvarme. — Temperaturens Stigen i Dybden af Jorden. — Iagttagelser herom fra Miner og artesiste Brande. — Varmegraden i mine- ralske Kilder og smeltet Lava. &æren om den ildflydende Tilstand af Jordklodens Indre udgjor i det Væsentlige Grundlaget for hele Geologien paa deus nu- væreude Standpunkt og er som saadau allerede bleven tilstrækkelig omhandlet i „Jordklode« forend Syndfloden". Bekæmpet i Slut- ningen af forrige Aarhundrede af NeptunPernes*) berømte Tals- mand Werner, blev denne Lære mærkelig nok netop af Werners to meest talentfulde Disciple, Leopold v. Buch og Alexander Hum- boldt, fremstillet i det klareste Lys og sastslaaet som en almindelig anerkjendt videnstabelig Grundsætning. Den efterfølgende Skildring skal derfor ikke gaae ud paa at godtgjore Rigtigheden af denne Lære men blot soge at paavise den bestemte Natnrlov, efter hvilken Temperaturen voxer, efterhaanden som man trænger ned i Jorden. Man regner i Almindelighed, at Temperaturen stiger een Grad for hver hundrede Fod, man kommer ned i Jorden. Dette Forhold er imidlertid tun Middelresnltatet as en stor Mængde forskjellige Iagttagelser, thi Temperatnrforhoielsen bestemmes aaben- bart foruden af Dybden tillige af flere andre Omstændigheder, hvor- iblandt navnlig Jordbundens ulige store Ledningsevne for Barmen *) Med dette Navn betegner man Tilhængerne af den Skole, der antog, at alt det Faste her paa Jorden oprindelig var bundsældet af Band og efterhaanden ved en gradviis Fortætning gaaet over til at danne de for- skjellige Steenarter, af hvilke Jordskorpen nu bestaaer.